Selvom vold og trusler er hverdag i Kriminalforsorgen,er den psykologiske hjælp bagefter til tider mangelfuld. Det fortæller to fængselsbetjente – Jannie Sand og Kent Kreiner – som blev ramt af PTSD efter overfald.
Systemet efterlader ind imellem noget tilbage at ønske, når det kommer til at hjælpe fængselsbetjente for psykiske skader.
Det gælder både den øjeblikkelige psykologhjælp efter en sygemelding og overgangen fra Sundhedsdoktor – som alle fængselsbetjente er dækket af – til den psykiatriske behandling i regionerne.
Begge dele er nemlig præget af kortsigtede og halve løsninger. Det siger de to tidligere fængselsbetjente Jannie Sand og Kent Kreiner.
Fuldstændig løsrevet
Jannie Sand oplevede et mildest talt kaotisk forløb med psykologbehandling, efter hun blev sygemeldt med PTSD i december 2013 efter gentagne trusselsepisoder.
”Det psykiatriske system arbejder fuldstændigt løsrevet, og der er aldrig noget, der bliver fulgt til ende. Igennem Falck Health Care fik jeg 10-12 samtaler med en psykolog, da det blev forlænget tre gange, men det var slet ikke nok.”
Hun måtte efterfølgende kæmpe med sin læge, der nægtede at sygemelde hende. Både arme og ben virkede jo, som han formulerede det. Da hun fik en ny læge, blev hun henvist til distriktspsykiatrien, men her var der ikke tid.
”Jeg troede, jeg skulle i behandling, men i stedet fik jeg med det samme medicin, selvom jeg var bange for at tage piller,” siger Jannie Sand.
Derefter oplever hun tre forskellige psykologforløb, som stoppede brat på grund af omstruktureringer og nedskæringer. Igen og igen har hun stået tilbage med en følelse af
uafsluttethed.
”Hver gang skal jeg igen samles op psykisk. Jeg træder mentalt vande, og lige når der er ved at være en positiv udvikling, stopper en behandling – ikke fordi jeg er nået til et godt punkt, men fordi psykologen skæres væk, omplaceres, bliver gravid eller får nyt job,” siger hun.
Sundhedsdoktor var en parodi
Kent Kreiner oplevede tilsvarende et dårligt forløb, efter han blev udsat for et voldsomt overfald i Vestre Fængsel i 2013.
Han blev sygemeldt – også med PTSD – i starten af 2014, men også han mødte et system ude af trit med hans behov.
”Sundhedsdoktor var en parodi, og utrolig sparsom. Jeg fik tildelt en telefonterapeut, der sad i Esbjerg og som ikke havde noget særligt kendskab til min situation som fængselsbetjent,” siger Kent Kreiner.
Ifølge Kent Kreiner var det slet ikke, hvad han havde brug for. Det samme gælder det kommunale tilbud på jobcenteret – eller det års ventetid han oplevede i det psykiatriske system.
I dag har han fået en psykolog, der kender til PTSD, og som har sat et godt forløb i gang for ham. Overordnet mener Kent Kreiner, at hele systemet omkring fængselsbetjente er ringe gearet til at håndtere PTSD. Og det gælder ikke kun efter, man er blevet sygemeldt, men også før.
”Der var aldrig nogen, der spurgte hvordan jeg havde det med episoderne – heller ikke min vagtmester. Derfor gik jeg på job i alt for mange år med min lidelse. Hvis jeg havde været alkoholiker, var der blevet rykket på en helt anden måde,” siger Kent Kreiner.
Overlæge: Der er brug for mere viden om PTSD
Nanna Eller er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun genkender billedet af, at nogle fængselsbetjente ikke får den rette behandling.
”Det er først inden for de seneste par år, at man har forsøgt sig med deciderede pakkeforløb inden for psykiatrien, og indtil da er der givetvis en del praktiserende læger, der har manglet den rette diagnose eller de rette omstændigheder at henvise PTSD-patienter på,” siger hun.
Og netop ved PTSD handler det om hurtig og specialiseret behandling.
”En del af de fængselsbetjente som jeg taler med, har haft symptomer igennem lang tid, men har alligevel mødt en psykolog, der ikke har PTSD som speciale. Derfor får de måske deres problemer løst på den korte bane, men ikke den lange, som PTSD jo er,” siger Nanna Eller og fortsætter: ”Selvom fængselsbetjente kommer med vidt forskellige problemstillinger, er det meget vigtigt, at den psykolog man bliver tildelt, kender til fængslets problemstillinger.”
Forbundssekretær Allan Kjær, der er tovholder på arbejdsmiljøet i Fængselsforbundet, understreger, at fængselsbetjente skal mødes med den rette behandling hurtigt.
”Det er ikke godt nok, at man blive tabt i et ugennemskueligt system. Tværtimod er det utrolig vigtigt, at man oplever en sammenhængende behandling. En tur som kastebold mellem forskellige behandlere er kun med til at forværre ens situation. Derfor bør systemerne indrettes sådan, at man oplever at blive taget vare på hele vejen igennem,” siger han.
Af Kristian Westfall
