17.04.2024

Fængselsbetjente i fotovogne?

Sådan lyder en overskrift i Fængselsfunktionæren, nr. 9, september 2015.

Politiet mangler i den grad personale i den uniformerede gruppe, men også blandt gruppen af kontorpersonale kunne der ønskes flere personer. Samtidig er der blevet flere tomme celler i Kriminalforsorgens institutioner. Herved er der blevet ”overskud” af fængselsbetjente, som – midlertidigt og helt frivilligt – kunne sættes til andet arbejde. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye har foreslået, at dette arbejde kunne udføres i politiets fotovogne. På den måde kan der frigives politifolk til andet og vigtigere politiarbejde.

Dette forslag er Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt ikke glad for. Han tvivler faktisk på, at fængselsbetjente kan klare opgaven, hvis de skal håndtere aggressive fartsyndere. I stedet mener han, det er bedre, hvis politiets egne HK’ere overtager opgaven.

Claus Oxfeldt er derimod mere positiv omkring et andet forslag: ”Lad flere kørselsopgaver overgå fra politiet til Kriminalforsorgen.” Mit spørgsmål er: Hvor befinder der sig flest aggressive personer? Jeg spørger, fordi jeg ikke ved det. Jeg har dog som pensioneret fængselsbetjent en vis erfaring i, at transporter med indsatte ikke altid er lige fredelige. I forvejen har Københavns Fængsler meget viden om og rutine i at transportere såvel afsonere som varetægtsarrestanter.

Derfor forstår jeg bestemt ikke Oxfeldts argumenter om brug af HK’ere i fotovognene. Har denne personalegruppe gennemgået selvforsvar, konflikthåndtering, brug af diverse sikringsmidler m.v.? Umiddelbart skulle jeg mene, at fængselsbetjente qua deres uddannelse er godt rustede til at kunne varetage de opgaver, der er forbundet med at fotografere fartglade trafiksyndere.

En oplagt mulighed for at tage toppen af politiets arbejdspukkel, kan være at låne personale fra Kriminalforsorgen – i en kortere eller længere periode. Jeg ved godt, at nogen vil hævde, at det at fungere i en fotovogn ikke er en opgave for en fængselsbetjent. Det har det indtil nu ikke været, men det kan det måske blive i fremtiden. Kan det gavne trætte og nedslidte fængselsfolk, er gevinsten da stor.

Vi skal hjælpe hinanden, hvor det kan lade sig gøre til gavn for alle.

Med venlig hilsen

Jørgen Doberck, tidligere ansat i Statsfængslet i Vridsløselille