28.11.2019

Fængselsbetjent truet i retten

Christian Bonczyk blev tilsvinet af en indsat under en vidneforklaring i retten i Horsens. Han mener, at dommeren tillod en alt for aggressiv tone i retssalen.

Det bør have konsekvens, hvis man viser foragt for retten. Men sådan er det tilsyneladende ikke altid. Det viser et eksempel fra Retten i Horsens, hvor en indsat fik lov  til at gå mere eller mindre amok.

Den 1. oktober møder fængselsbetjent Christian Bonczyk op i retten for at vidne mod en indsat.

Den indsatte er sigtet for vold og trusler mod personalet i Randers Arrest, og Christian Bonczyk er indkaldt for at afgive forklaring.

At en tiltalt for vold og trusler sidder i retten og kommer med nye tilfælde af trusler er helt surrealistisk,” siger Christian Bonczyk.

Det varer dog ikke længe, før han bliver afbrudt af den indsatte.

”Mens jeg forsøger at afgive forklaring, kommer den indsatte med flere truende kommentarer som ’jeg kommer også ud en dag’ og ’jeg skal nok få fat i dig derude’,” fortæller han.

Dommeren beder den indsatte om at tie stille, han fortsætter dog med at kommentere på vidneudsagnet og kalder Christian Bonczyk en luder og lignende.

Men til trods for strømmen af fornærmelser får det ikke konsekvenser.

”Jeg har afgivet forklaring adskillige gange i tjeneste-øjemed, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. At være tiltalt for vold og trusler og så sidde i retten og komme med nye tilfælde af trusler er helt surrealistisk,” siger Christian Bonczyk.

Også en af hans kollegaer bliver truet i retssalen. Da de bagefter spørger anklager og dommer om, hvordan de skal forholde sig til opførslen, får de at vide, at det skal de snakke med politiet om.

”Det virker som om, de er ligeglade med den indsattes adfærd. En af lægdommerne siger sågar, at vi måske skal overveje at lade det ligge af hensyn til vores eget psykologiske velbefindende. Hun vil ikke sanktionere hans udtalelser, men mener, at man skal lade det ligge, da indsatte er ophidset.”

Sagen er efterfølgende blevet politianmeldt, men Christian Bonczyk er bekymret for, at episoden kan være et udtryk for et generelt problem i retssalene, som bør tages meget mere alvorligt.

”Vi må som fængselsbetjente insistere på, at vi har mulighed for at vidne uden at blive truet eller fornærmet på grund af vores arbejde. Jeg håber, at både domstole, Kriminalforsorgen og politiet gør noget ved problemet.”

Retspræsident: der skal være ro i retten
Retspræsident Trine Poulsen fra Retten i Horsens kan ikke udtale sig om den konkrete sag. Hun gør dog opmærksom på, at episoden er blevet drøftet i retten.

Hun understreger samtidig, at ingen dommer er ligeglad, hvis en tiltalt opfører sig truende i retten.

Retspræsidenten henviser til retsplejeloven, hvor det blandt andet fremgår, at rettens formand skal skride ind, hvis en person opfører sig upassende i retten, og at vedkommende skal bortvises, hvis det fortsætter.

Oplever en fængselsbetjent at blive truet, opfordrer Trine Poulsen betjenten til at gøre dommeren opmærksom på det.

”Man kan for eksempel anmode om en kort pause med henvisning til, at det er svært at afgive en ordentlig forklaring grundet stemningen i retslokalet,” siger Trine Poulsen.

Hun peger desuden på, at det er politiet, der har ansvar for bevogtningen i og omkring retten.

Af Søren Gregersen

RETSPLEJELOVEN § 151:
Rettens formand våger over, at forhandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed. 
Han er berettiget til i dette øjemed at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre, når de tillader sig upassende udtalelser eller utilbørlige personlige angreb. Vedbliver en part hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages ham. Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer forhandlingerne eller tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten, kan udvises af retssalen.