I 70 år har fængselsbetjente fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samarbejdet via Nordiske Fængselsfunktionærers Union. I år var temaerne radikalisering og den stigende vold i de nordiske fængsler.
Normalt foregår konferencer i trygge rammer indendørs, men sådan begyndte årets NFU-konference langt fra. Kaffe og mødelokaler var udskiftet med en tur til Utøya i Tyrilfjorden nordvest for Oslo.
Øen var i sommeren 2011 rammen om Nordens værste terrorangreb til dato. Her blev 69 mennesker – hovedsageligt unge – myrdet med koldt blod.
Der herskede derfor en tynget stemning på den korte færgetur over til øen. Det var den samme færge, som Anders Behring Breivik benyttede for seks år siden.
Selskabet skuttede sig for regnen, mens Utøya kom nærmere. Mange havde slet ikke lyst til at besøge stedet.
Men stemningen var lettet, da selskabet fire timer senere forlod øen igen. Deltagerne havde fået et bevis på, at livet går videre selv på ondskabens ø.
For selvom det var hjerteskærende at læse plancher med de unges sms’er, hvor de med stigende fortvivlelse skriver til deres forældre, mens Breivik systematisk går rundt og likviderer deres venner. Og tankevækkende at se navne på de unge – helt ned til 14 år – skåret ud i en stålring, der hænger mellem træerne på øens højeste punkt. Så fik deltagerne også et indblik i, at hverdagen er vendt tilbage på Utøya.
AUFs – det norske arbejderpartis ungdomsorganisation – ønsker heller ikke, at øen ender som mausoleum for de døde. Nok skal der være plads til at mindes, men Utøya skal også leve videre som samlingssted for den norske ungdom.
Derfor er de årlige sommerlejre vendt tilbage. Og midt på øen er der opført et konferencecenter, så øen kan bruges som mødested hele året.
Konferencecenteret lagde rum til NFU-deltagernes første officielle programpunkt, nemlig repræsentantskabsmødet. Her blev Kim Østerbye genvalgt som formand for det nordiske samarbejde, mens formanden for det finske fængselsforbund, Jari Tuomela, blev genvalgt som næstformand.
Vold og radikalisering
På konferencens andendag var det norske terrorangreb også i fokus. Deltagerne fik indblik i, hvordan det er som fængselsbetjent at arbejde med en mand, som har begået det ultimative angreb og høre, hvordan det er at være besøgsven for ham. Se artiklen på næste side.
Herefter rettede konferencens fokus sig mere generelt på problemstillingen med radikalisering i de nordiske lande og om volden i fængslerne med taler fra direktørerne fra de fem lande.
De nordiske lande deles om mange af de samme problemer, fremgik det af direktørernes taler. Vold og bandeproblemer er ikke kun et problem i Danmark.
På de efterfølgende workshops fortalte Mette Salicath fra Kriminalomsorgen i Norge om metoder til at arbejde mere systematisk i forhold til vold og trusler.
Khaterah Parwani fortalte om, hvad man som fængselsbetjent kan gøre for at undgå radikalisering.
Mens psykolog Anja Leavens fortalte om, hvordan man som betjent kan klædes bedre på i forhold til de indsattes påvirkning.
”Man bruger overlevelsesværktøj som for eksempel sort humor. Det er meget godt, men man skal tænke på, hvad der er normal adfærd, og spørge sig selv, om man stadig er en del af løsningen,” sagde hun blandt andet om risikoen for at blive farvet af de indsatte.
Vigtigst af alt, var det dog at mødes på tværs af Norden, hvilket Kim Østerbye da også understregede i sin tale.
”Det er 21. gange vi mødes og udveksler ideer og tanker fra de fem nordiske lande. Vi har et unikt fællesskab. Det skal vi værne om.”
Marianne Vollan, direktør for Kriminalomsorgen i Norge, var enig: “Vi deler værdigrundlag og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi mødes.”
Af Søren Gregersen
