Af Christina K. Laursen, Nyborg
Det er godt, at I prøver at aflaste vores overbelagte arresthuse. Men når det er sagt, synes jeg, at det er under al kritik, at I vælger at gøre det ved at åbne lukkede afdelinger. Afdelinger, som vi ikke har bemandingen til. Afdelinger, som skal bemandes med overarbejde.
Betjentgruppen er i forvejen i knæ. Primært på grund af at man ved opstart af den nye struktur, har kigget på tørre tal og bemandingsstatistikker i stedet for at høre på de mennesker, som har hænderne dybt begravet i de enkelte institutioner. I områdekontorerne mente man, at vi havde rigeligt med betjente, når vi rent faktisk manglede betjente!
Kunne man forestille sig, at man kunne have imødegået vores belægsudfordringer i arresterne ved at have været mere opmærksom på, hvad der sker i politiet? Det giver god mening, at når politiet får frigivet flere ressourcer til at fange kriminelle, så vil det med 100 procent sikkerhed sprede sig som ringe i vandet og før eller siden ramme os i Kriminalforsorgen!
Når vi nu står i suppedasen og kun med nød og næppe kan få bemandingssituationen til at hænge sammen, så havde det måske været en mulighed, at områdekontorerne indkaldte færre til afsoning i en periode, for på den måde at skabe flere pladser i fængslerne, uden at det behøvede at have helt så stor effekt på den i forvejen udfordrede bemandingssituation. Man kunne også starte en dialog med de medarbejdere, som udfører jeres beslutninger i praksis. Måske havde de nogle forslag til, hvordan problemet kunne løses. I lyset af de udfordringer vi har med manglende personale grundet et langvarigt og dårligt planlagt ansættelsesstop, ser vi nu et boom af prøvebetjente. Det er jo i sig selv en positiv ting. Men er der overhovedet nogen, som tænker på, at vi oven i alle de andre udfordringer, også skal bruge en del af vores ressourcer på at lære de nye betjente op? Vi har i Nyborg Fængsel afdelinger, hvor prøvebetjentene slet ikke må forrette tjeneste. De må heller ikke gå ledsaget udgange, sidde ved sikringscelle og obscelleanbringelser med mere. Og så vil I, ledelsen, trække endnu flere indsatte ind.
Man kan spørge sig selv, om I er klar over jeres beslutningers rækkevidde? Det er jo ikke bare at åbne nogle ekstra afdelinger baseret på overarbejde, det er også ekstra af alle de andre opgaver, og alt sammen skal passes af personale, vi ikke har. Personale som i forvejen er så hårdt spændt for, at vi i de sidste par år har set et sygefravær, der er tæt på at sprænge rammerne. Hvordan I overhovedet kan finde på at tænke tanken om at åbne flere pladser, som skal bæres af overarbejde, er mig en gåde? Jeg synes, at Kriminalforsorgens ledelse mangler at følge deres egen motto ”med rettidig omhu”, et motto skrevet af A.P. Møller som i sin fulde form hedder ”Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”.
Her på falderebet vil jeg tillade mig at foreslå ledelsen at læse bogen ”livsfarlig ledelse” af Christian Ørsted, en bog som sætter de forskellige måder at lede på i et helt nyt lys.
Med venlig hilsen
Christina K. Laursen, Nyborg
