I april 1917 kom fagbladet Fængselsfunktionæren til verden. Forbundet havde på det tidspunkt eksisteret i fire år, men der manglede et blad, som kunne samle medlemmerne og være et talerør udadtil.
”Bring da Bud til dem, der bor i Øst og Vest, i Horsens og Vridsløse og Nyborg, til Funktionærerne ved Danmarks Straffeanstalter og til alle andre, som interesserer sig for Funktionærerne i Landets Straffeanstalter. Kolleger, Fængselsfunktionærer! Dagen i Dag er en Mærkedag for os. Lad os forstaa ikke underkende Betydningen af, at vi er naaet saa vidt, at vi har faaet vores eget lille Organ, som skal være Budbringer mellem os, som skal tømre os fastere sammen til en Kompakt Enhed, som gennem Oplysning skal skabe Respekt for vor Gerning og vor Stand og danne en Ringmur om vor Borg, vor Sammenslutning.”
Sådan skriver redaktør Bech-Mathisen fra Statsfængslet i Nyborg i den første spalte i Fængselsfunktionæren april 1917, som fremgår på modsatte side. Man kan kalde teksten for bladets grundlov.
Redaktøren fortsætter: ”Vort Blad skal have den Opgave at være et Værn for vore interesser i den mest intimeste Forstand, at bringe Bud til dem, der skal vide, hvor Skoen trykker, at have et vaagent Øje Opadtil som nedadtil.”
Fagbladet blev sat i verden for at samle betjentene fra de tre daværende fængsler og varetage betjentenes interesser.
For som Bech-Mathiesen påpeger: ”Er der en mærkelig Uforstaaenhed over for Straffeanstalternes Funktionærstand. Man synes at have den Opfattelse, at det er et underordnet Spørgsmaal, hvem og af hvilken Beskaffenhed disse Mennesker er, som vogter Landets Straffefanger, Samfundets Forbrydere.”
Redaktøren – som senere blev arrestforvarer i Blegdamsvejens Arresthus i København – lagde altså en kritisk linje fra starten. Han var som sine ligesindede i det nystartede forbund opmærksom på, at jobbet som fængselsbetjent stillede store krav. Arbejdsgiveren kunne ikke længere lade fangerne være ”prisgivet den inkvisitoriske Tidsalders Aand i slimede Fangehuller.” De faldne skulle op at stå igen som brave samfundsborgere.
Derfor blev man nødt til at give betjentene rimelige arbejdsvilkår: ”Vi ved jo alle, at vor Gerning isolerer os fra Omverdenen, fra det frie, pulserende Liv, og forkalker baade i fysisk og aandelig Henseende alt det, som i det daglige Liv Skulde bære os oppe.”
Kigger man de mange hundrede blade igennem, som er blevet skrevet, trykt og omdelt lige siden, må man sige, at målet er blevet indfriet til fulde.
Artiklerne har handlet om arbejdstid, løn, pension, uniformer, uddannelse, arbejdsmiljø, cirkulærer, faglige møder, jubilæer og mange andre aspekter af jobbet som fængselsbetjent.
Vi har fundet de gamle blade frem fra arkivet. Her er nogle tilfældige nedslag i bladets 100-årige historie:
April 1917: For 3,5 kroner konfekt til damerne
I det allerførste fagblad blev der blandt andet aflagt regnskab for en juletræsfest i Nyborg. De samlede udgifter lød på 168,51 kroner, herunder en udgiftspost på 3,50 kroner til ”Konfekt til Damerne” og 3,10 kroner til ”Kaffe og Cigarer til dem, som pyntede Juletræet.” Udgifter og indtægter passer på sidste øre. En medvirkende årsag hertil er et tilskud på 10 kroner fra Konsul Birchs Jagtpenge.
April 1927: Skær ned – men fra toppen
Selvom det var før finanskrakket i 1929, var det allerede nedskæringstider. Det skulle dog ifølge fagbladet ikke alene gå ud over underste tjenestemand, men også den højeste: ”Gennemgaa kritisk alt det ”Arbejde”, der udføres i de utallige kontorer. Herrerne arriverer ofte op ad Formiddagen, og når de fordufter igen lidt hen ad Eftermiddagen, glemmer de naturligvis at fortælle det til den Inspicerende, ligesom de passer paa at faa Piben gemt hen og faa Skrivebordet fyldt med papirer, naar de faar besøg.”
April 1937: Natstyrken var et stykke oldtid
Inspektionsbetjent Vaupell Rasmussen fra Statsfængslet i Horsens får pæne ord med på vejen for sit 25 årige arbejde for kollegaerne: ”Det var ikke længe efter, at Jubilaren var kommet i Fængselsvæsenets Tjeneste, før han fik Øje paa det forældede System. Natstyrken var i Særdeleshed et Stykke Oldtid. Ikke alene var lønnen mindre, men de rent tjenstlige Forhold var under al kritik. Da Betjentforeningen stiftedes, meldte Jubilaren sig omgaaende til Arbejdet, og lige siden den dag har han væren overordentlig interesseret og arbejdssom for vor fælles Sag.”
April 1947: Toppen er naaet
Krigen er ovre, og det er blevet bedre tider. Faktisk så gode, at fagbladet er i tvivl om, hvorvidt det kan blive bedre: ”Enhver dansk Fængselsmand vil i Dag gerne indrømme, at vi har været inde i en Opgangsperiode i de Aar, der er gaaet siden sidste Kongres. Vore økonomiske forhold er blevet forbedret, om det saa er nok – ja, det kan der selvfølgelig diskuteres om, men at Toppen er naaet, kan der vist ikke diskuteres om.”
April 1957: Utaknemligt job at være direktør
Der er gået 40 år siden første udgivelse, og man har droppet at skrive navneord med stort.
Fængselsforbundets formand A.C. Petersen, markerer bladets jubilæum ved at sende en hilsen til de mange redaktører, som møjsommeligt havde sikret, at bladet kom ud til medlemmerne. Det er et job, som ikke altid bliver påskønnet, skriver formanden: ”Der er ingen tvivl om, at det er et utaknemligt job at være fagbladsredaktør – men i bevidstheden om, hvor værdifuldt det er for forbundet at have et medlemsblad, har de af yderste evne bestræbt sig for at løse denne opgave på bedste måde.”
April 1967: Skal vi nedlægge bladet?
Vi er kommet godt op i tresserne, og efter 50 år med samme design har bladet ændret form.
Layoutet er blevet mindre. Til gengæld er der flere fotos – dog ikke i farver. Formand S.K. Laustsen kigger fremad. Måske er tiden løbet fra et blad alene for fængselsbetjente: ”Ser vi på de mange tjenestemandsfagblade må resultatet vel nok blive, at den nuværende form ikke er særlig rationel. Mange af de emner bladene behandler er det samme. Det ville derfor sikkert være bedre, og i hvert fald mere økonomisk, om stof af fælles interesse blev redigeret og trykt af f.eks. C.O.I. (Centralorganisationen).”
April 1977: Blodfattig læsning
Bladet overlevede, men det blev ikke påskønnet af alle. Hr. Aagaard fra Arresthuset i Helsingør benytter 60-årsjubilæet til at give bladet en tur med krabasken: ”I al almindelighed må det nok erkendes, at dette blodfattige og ferske blad just ikke fænger. Vi har fået en særlig udvalgt redacteur med ret til at smøre en leder. Denne ret virker en kende præsteagtig,” skriver han blandt andet. Også omtalen af Fængselsfunktionærernes Idrætsforbund får en bredside: ”Man beærer os desuden med atletiske resultater i form af fodboldresultater, badmintonmestre, og hvad man nu kan hitte på af badutspring.”
April 1987: Kraftigt snefald, fugle promenerer
Fagbladet er kommet op i A4 igen, og bringer nu også egentlige artikler. Hovedhistorien handler om vold i jobbet. Journalisten indleder på denne måde: ”Kraftigt snefald, fugle promenerer på ringmuren. En bil er lige drejet ind på anstaltens vej, og nærmer sig den fire meter høje betonmur. Bilen er lastet med stiger og våben.” Det handler om en voldelig flugtaktion i Sverige, hvor personalet ender med at blive beskudt af to mænd, som hjælper to fanger med at flygte. Betjentene bliver heldigvis ikke ramt fysisk, men det bliver de psykisk, og det bliver ifølge artiklen negligeret af ledelsen i Kriminalvården.
April 1997: Regeringen fører en vattet politik
Der er kommet farver på forsiden, og der er artikler både fra medlemmer, fagfolk og politikere. Uffe Ellemann-Jensen skriver et længere indlæg om forholdene i fængslerne. Oppositionslederen har mistet sin ministerpost fire år tidligere, og nu skærper han tonen: ”Den nuværende regering fører en blødsøden og vattet retspolitik. Venstre mener, at voldsproblemet i fængslerne kræver en særlig opmærksomhed. Det skal være forebyggende initiativer, som kan bringe volden ned.”
April 2007: Forældredemonstration
Forsiden er præget af en flot kvindehånd, der tidstypisk og kompetent navigerer en computermus. En del af bladet handler nemlig om, at det skal være slut med spildtid, omveje og et utal af skærmbilleder i klientsystemet. De flotte farver, der har prydet forsiden, er nu endelig rykket ind i bladet. Nogle af billederne er fra en forældredemonstration foran Vestre Fængsel. Mor og far ville finde ud af, om deres poder var der inde bag tremmerne. Det måtte fængslet nemlig ikke oplyse, fremgår det.
Af Søren Gregersen
