Dennis er to gange blevet udsat for voldstrusler fra indsatte, uden det har ført til konsekvens. Anklagemyndigheden mener ikke, at det er værd at løfte sagerne.
Det begyndte egentlig godt, da Dennis tog imod en ældre somalier en morgen i Vestre Fængsel. Fængselsbetjenten mærker, at den indsatte er gnaven og finder to pizzaboller og et glas mælk frem. Han siger tak og falder til ro.
Men da de flytter manden til Nytorv Fængsel for at fremstille ham i dommervagten, bliver han sur. Grove ord bliver til trusler og truslerne bliver til slag i luften med en sko. Til sidst kulminerer det med dødstrusler direkte rettet mod fængselsbetjenten: ”I’ll kill you”.
”Det var ikke mig, han var sur på. Det var min uniform. Det ved jeg godt,” siger Dennis.
Men derfor vil han alligevel gerne have, at sagen bliver ført til protokols på den indsattes straffeattest.
Fængselsbetjenten har det på samme måde i forhold til en anden episode et halvt år tidligere, hvor en indsat spyttede ham i ansigtet.
Begge sager er meldt til politiet, men selvom der nu snart er gået to år, er der ikke sket noget i retssystemet.
Jeg vil have, at de får et stempel om, at de har overtrådt §119 i straffeloven, så jeg personligt kan tro på, at det nytter at gå videre med en sag
Fængselsforbundet har vedholdende forsøgt at få sagerne kørt, men det er lidt som at slå i en pude: Hver gang forbundet beder statsadvokaten om at løfte sagerne, udsteder Københavns Politi tiltalefrafald. Københavns Politi begrunder det med, at overfaldene ikke vil føre til yderligere straf. Derfor vil de ikke bruge ressourcer på at føre dem i en retssal. De mener ikke, det er værd at bruge kræfter på.
Det er Dennis skuffet over, og han er heller ikke enig i argumentet.
Han mener, at overfald mod fængselsbetjente – og mod andre som overfaldes – skal føres i retten både af hensyn til retssikkerheden, og fordi en dom kan beskytte kollegaer senere.
”Jeg er i bund og grund ikke særlig interesseret i, om de får en længere straf. Men jeg vil have, at de får et stempel om, at de har overtrådt §119 i straffeloven, så jeg personligt kan tro på, at det nytter at gå videre med en sag. Desuden er det vigtigt, at mine kollegaer får et arbejdsredskab, som de kan arbejde ud fra, så de ved, om en indsat er farlig. Hvis en indsat tidligere har overfaldet en kollega, så indgår det selvfølgelig i vores risikovurdering, når vi møder ham,” siger fængselsbetjenten.
Juridisk ping-pong
Fængselsforbundets advokat, Stine Gry Johannessen, har flere gange bedt statsadvokaten om, at de to indsatte bliver stillet til regnskab i retten.
”Vi oplever mange overfald mod fængselsbetjente, og fra politisk side er der indført respektpakke og nultolerancepolitik. Derfor er det uforståeligt, at sagerne ikke bliver afgjort ved domstolene,” siger hun.
I den ene sag blev den indsatte først tiltalt. Derefter besluttede Københavns Politi at give tiltaletilfald. Efter klage fra Stine Gry Johannessen bad statsadvokaten politiet om at fortsætte efterforskningen. Det resulterede i et nyt tiltalefrafald, hvorefter forbundets advokat endnu engang klagede til statsadvokaten, som igen besluttede, at efterforskningen skulle fortsætte. Sagen er nu berammet til starten af 2023.
Dennis er ikke overbevist om, at sagerne nogensinde bliver ført.
”Jeg venter med at juble, til der måske kommer en dom. Jeg kunne godt tænke mig, at der er nogen, som stopper alt dette ping pong frem og tilbage. Det er spild af ressourcer, når sagen er så klokkeklar,” siger han og fortsætter: ”Jeg mister tilliden til systemet stille og roligt.”
Svar fra Københavns Politi
Vi har bedt Københavns Politi forholde sig til kritikken. Advokaturchef Mette Toft, henviser til, at loven giver mulighed for tiltalefrafald. Hun hæfter sig ved, at statsadvokaten ikke er enig i denne vurdering i Dennis’ tilfælde.
”Loven giver os nogle muligheder for, at vi i denne slags sager kan vælge at give påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, hvis det samlet set vurderes, at en ny dom kun vil give en kort eller måske ingen straf. Det har vi gjort i disse tilfælde, hvilket statsadvokaten ikke er enig i, og det tager vi naturligvis til efterretning,” siger Mette Toft.
