25.11.2022

En tikkende aldersbombe under Kriminalforsorgen

Aldersfordelingen blandt det uniformerede personale er skæv. 71 procent er over 40 år.

Sandsynligheden for at møde en 55-årig kollega rundt om i Kriminalforsorgens institutioner er tre gange større end at møde en 32-årig.

Det viser tal fra Fængselsforbundets medlemsdatabase, som omfatter fængselsbetjente, transportbetjente, anstaltsbetjente, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen.

Hvor der er 100 af de 55-årige, er der kun 32 af de 32-årige.

Så hvis du synes, du møder en del gråhårede på gangene, er det ikke tilfældigt.

Ingen under 40 år
Det billede genkender Jan Bruun, som er tillidsrepræsentant for seks arresthuse, blandt andet Odense, Vejle og Kolding.

”Der er en klar overvægt af ældre betjente hos os. I flere af husene tror jeg ikke, der er betjente under 40 år. Det er ikke et problem i forhold til den daglige drift, men det er klart, at vi har en udfordring i forhold til at rekruttere nye,” siger han og fortsætter: ”Jeg tror ikke, Kriminalforsorgen og politikerne er klar over, hvor mange der går på pension indenfor de næste år.”

Alderssammensætning: En meget stor del af det uniformerede personale er over 40 år ifølge Fængselsforbundets medlemsdatabase.

Aldersbombe
Man kunne godt forestille sig, at gruppen af 20-39-årige var lige så stor som gruppen over 40 år. Det vil måske i virkeligheden være en idé, hvis den yngre gruppe var større. Men i Kriminalforsorgen forholder det sig stik modsat. Den ældre gruppe er mere end dobbelt så stor.

De 20-39-årige udgør 29 procent af kollegaerne, mens dem over 40 år udgør 71 procent. Kriminalforsorgen har altså en kæmpe udfordring de næste 20 år, hvor de store generationer går på pension.

For at holde personalestaben stabil, skal der meget mere kul under rekrutteringen. Der skal ansættes mere end dobbelt så mange de næste 20 år i forhold til det nuværende rekrutteringsniveau.

Der er eksempelvis 69 60-årige kollegaer lige nu, som pønser på, hvornår de skal trække sig tilbage. De erstattes af årgange, hvor der i bedste fald kun er 40 kollegaer.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, mener ikke, at Kriminalforsorgen gennem mange år har udvist rettidig omhu i forhold til at ansætte nye betjente.

”Man har skubbet et problem foran sig og undladt at ansætte nok nye, da muligheden var der. Vi har en kæmpe udfordring de næste mange år, som jeg ærlig talt ikke ved, hvordan man løser.”

Man har skubbet et problem foran sig og undladt at ansætte nok nye, da muligheden var der,” siger Bo Yde Sørensen.

Bedre arbejdsmiljø
Kriminalforsorgens HR-direktør Mik Grüning er klar over aldersproblemet. Han peger på øget rekruttering og bedre arbejdsforhold som løsningen.

”Det har naturligvis vores opmærksomhed, at mange af vores betjente kan gå på pension indenfor de næste 20 år. Vi arbejder derfor målrettet på at vende udviklingen i antallet af fængselsbetjente. I den forbindelse er der igennem de seneste år iværksat en lang række initiativer med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og øge rekrutteringen.”

Mik Grüning fremhæver, at der skal ske en udbygning af den nuværende supervisionsordning, etableres et internt psykologkorps, etableres bedre udviklingsmuligheder for blandt andet uniformeret personale, afsættes mere tid til kerneopgaven, arbejdes med mindre ledelsesspænd og en effektivisering af fængselsbetjentenes administrative arbejde. Kriminalforsorgen har også i foråret vedtaget en seniorpolitik, som understøtter arbejdet med at fastholde ældre medarbejdere i arbejdet.

”Initiativerne er ved at blive implementeret, og det vil tage tid, før vi har bragt Kriminalforsorgen tilbage i balance. Hvis det viser sig, at tiltagene ikke er tilstrækkelige, vil vi se på hvilke yderligere tiltag, der kan sættes i værk,” siger HR-direktøren.

Af Søren Gregersen