01.07.2020

En ny hverdag i Ringe Fængsel

Der er ét samtaleemne, som fylder kaffestuen i Ringe Fængsel i øjeblikket. Når september bliver til oktober, er Ringe et rent udvisningsfængsel.

Fængselsbetjent Mikkel Larsen er spændt på, hvad fremtiden bringer, når Ringe Fængsel ændrer karakter til efteråret.

”Det bliver interessant at være med til at bygge noget nyt op,” siger han.

I den nye funktionsbeskrivelse står der blandt andet, at betjentene indgår i et runderingshold i stedet for fast bemanding på afdelingerne, at der er fokus på orden og sikkerhed, og at betjentene skal kunne begå sig på engelsk og gerne andre sprog. Især runderingsholdene har været noget, som betjentene har diskuteret indbyrdes.

”I dag er det jo den legendariske vekslen mellem det hårde og det bløde. Du kan gå ud og give en bøde for at ryge en smøg og så sidde og spille skak med vedkommende bagefter. Vi skal til at vænne os til, at det bliver noget andet i fremtiden. Der bliver en større margen mellem os og de indsatte,” siger Mikkel Larsen.

Man skal passe på, at det politiske budskab om, at de udvisningsdømte afsoner i en discount-model, ikke også går ud over de ansatte

Mikkels kollega Heidi Hansen er enig i, at der nok ikke kommer til at være den samme form for relation til de indsatte, som de har nu. Hun har ligesom Mikkel valgt at blive i Ringe, men håber på, at der kommer en rotationsordning, da Ringe og Søbysøgård Fængsel hører sammen.

”Jeg er spændt på, hvordan det bliver – og tager det som en god udfordring. Der er tale om, at man kan komme på en rotation, hvis man vil have lidt mere kontakt til de indsatte. Så det håber jeg, kan lade sig gøre,” siger hun.

Bøtten bliver vendt på hovedet
Når Ringe bliver et udvisningsfængsel, betyder det, at arbejdet med resocialisering af indsatte forsvinder. De personer, der er dømt til udvisning, har hverken krav på uddannelse, AMU-kurser eller misbrugsbehandling. Det er en ændring, der godt kan bekymre Steen Østerberg, Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Ringe.

”Vi vender bøtten fuldstændig på hovedet. Det bliver ren beskæftigelse og opbevaring. I dag laver betjentene blandt andet sagsbehandling og fritidsaktiviteter med de indsatte. Det ændrer vi jo fuldstændig på. Nogle kan lide sagsbehandling, andre er glade for at slippe for det. Men jeg tror, at der er nogle kollegaer, der kommer til at slå sig på forandringen,” siger han.

Bekymring for bemandingen
Mellem betjentene bliver der joket med, at man i fremtiden kan vogte de indsatte igennem en Skypeforbindelse, hvis det kun handler om at holde øje med dem. Der bliver grint, men bag ved smilene gemmer der sig også en alvor.

”De snakker jo om, at vi bliver færre til bemanding, fordi det handler om blot at lade de indsatte passe sig selv. Men jeg tror, det er lidt naivt at tro, at det bliver et alderdomshjem, hvor de indsatte bare passer sig selv,” siger Heidi Hansen.

Steen Østerberg er især bekymret for antallet af betjente på vagt. Med runderingshold betyder det i praksis, at der vil være perioder, hvor der slet ikke er personale på afdelingerne. Til gengæld kommer der flere kameraer.

”Bekymringen er den sikkerhedsmæssige bemanding; at vi simpelthen bliver for få i tilfælde af, at en afdeling går amok. Når vi trykker på en alarm, så kommer der ikke andre. Vi kan ikke stille noget op med et lille runderingshold.”

Ringe som politisk budskab
Steen Østerberg mener, det bliver en spareøvelse, når fængslet indrettes til udelukkende at huse udvisningsdømte.

”Det er et politisk signal om, at det ska l være billigt at opbevare de udvisningsdømte. Det har selvfølgelig også betydning for betjentene, men man skal huske på, at alternativet var, a t vi slet ikke havde en arbejdsplads. Så vi tager alle udfordringer i stiv arm.”

Han har dog et klart budskab til både ledelse og politikere: ”Vi kommer aldrig til at tilfredsstille alle, men man skal passe på, at det politiske budskab om, at de udvisningsdømte afsoner i en discount-model, ikke også går ud over de ansatte.”

Af Rebecca Eva Bodnia