25.11.2022

Detailstyring, nedslidning og hovsaløsninger har ødelagt vores faglighed og truer trygheden i samfundet

Af Bo Yde Sørensen – formand for Fængselsforbundet, Heino Kegel – formand for Politiforbundet og Jesper Korsgaard Hansen – formand for Centralforeningen for Stampersonel.

Vi er fundamentet under velfærden. Der er os, som garanterer samfundets tryghed, sikkerhed og stabilitet. Vi er de nødvendige og uundværlige, og derfor er vi også udstyret med magtmonopol. Vi er det uniformerede Danmark, som altid stiller op. Ofte i dramatiske og krævende situationer, og i en stadig mere kompliceret og forrået virkelighed.

Vi er stolte af vores arbejde og vores faglighed. Vi brænder for at gøre en forskel, men er pressede af systemer, som gør det svært at kunne stå på mål for vores faglighed. Flere års manglende investeringer, nedprioriteret uddannelse og dårlig drift truer fundamentet. Vi kan hverken hente vikarer ind eller spekulere i private ordninger. Stadig flere politifolk, soldater og fængselsbetjente overvejer aktivt eller er allerede stoppet i utide. Vores arbejdsmiljø er stadig ringere, og driften, ansvaret og styringen er langt hen ad vejen lagt i hænderne på konsulenter og personalegrupper uden kendskab til fagligheden.

Der er brug for en genstart, effektivisering af overadministrationen, faglige prioriteringer, investeringer i uddannelse, løn og kompetencer og langsigtet planlægning. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal levere tryghed, velfærd og sikkerhed.

Politikerne taler om velfærdsfag, men glemmer dem som passer på os alle sammen, tager konfrontationerne og sikrer alles tryghed og retssikkerhed.

I Politiforbundet, Centralforeningen for Stampersonel og Fængselsforbundet ønsker vi, at politikerne tager den egentlige debat om den offentlige sektor og kernefaglighed: Nemlig et opgør med dårlig drift, dårlig styring, manglende investeringer og fraværet af langsigtede planer.

Politikerne taler om velfærdsfag, men glemmer dem som passer på os alle sammen, tager konfrontationerne og sikrer alles tryghed og retssikkerhed.

Vi har tre helt nødvendige krav til politikerne:

  1. En langsigtet plan – både for faget, for opgaven og ikke mindst for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne

Hele fundamentet under trygheden og sikkerheden i Danmark bygges med korte forlig baseret på driften af i går. Der tænkes ikke fremadrettet og virkelighedens krav passer derfor aldrig sammen med drift, rammer og ressourcer. I Kriminalforsorgen kæmper fængselsbetjentene med at håndtere ti års fejlplanlægning. De indsatte vælter ind ad døren, uden der er plads eller mandskab til at tage sig af dem. Politifolk bunkeafvikler, skubber en million timer foran sig i overarbejde, og jagter mål fremfor at tage sig af det egentlige og prioritere fagligt fornuftigt. Man har i årevis ikke uddannet efterforskere og andre til virkelighedens stigende it-krav, og politiet er kommet langt væk fra borgerne. Forsvaret har alt for mange opgaver til alt for få medarbejdere, og der kommer hele tiden nye opgaver til i ind- og udland. Robustheden er væk, og mange års massive nedskæringer har medført, at alt fra udstyr til uddannelse er utilstrækkelig i en tid, hvor verden bliver mere utryg.

  1. Bedre arbejdsvilkår – behov for bedre uddannelse, mere kompetenceudvikling, fokus på faglighed, færre administrationskrav samt bedre arbejdsforhold, hvor man som medarbejder føler sig værdsat og prioriteret

Vi står alle tre faggrupper med store udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse.  Hvorfor skal nødvendige, spændende og krævende fagligheder gøres uattraktive, så det pludselig bliver svært at rekruttere? Det sker tilmed på trods af, at der er tale om faggrupper, som er drevet af ønsket om at gøre en forskel, og som brænder for at hjælpe.

Ufornuft i drift, manglende faglige prioriteringer samt detailstyring fra politikere, som ikke er blevet reelt oplyst om de faktiske tilstande af deres embedsværk, er en stor del af forklaringen. Vi kræver høj faglighed af soldater, fængselsbetjente og politifolk, men vi respekterer ikke samme faglighed, når det kommer til drift og organisation. Vores faglige ledelse drukner i administration, deres ledelsesrum er for lille, så styringen overlades til andre uden forståelse eller indsigt.

De ansattes faglighed skal prioriteres, slippes fri og være forudsætningen for, hvordan vi driver Politiet, Forsvaret og Kriminalforsorgen. Der skal investeres i uddannelse, viden, kompetencer og et attraktivt arbejdsmiljø, hvor trivsel, udvikling, sundhed og familieliv også bliver en del af arbejdsmiljøet. Fængselsbetjente har ikke valgt jobbet for at låse døre. De har valgt det for at gøre en forskel for de indsatte og for samfundet. Det kræver, at den enkelte betjent igen får ansvar og indflydelse tilbage i hverdagen. På forsvarets område har man skabt et system fuld af kontrol, workflows, skemaer, formularer og digitale løsninger, der blot skaber mere arbejde for den enkelte soldat og spænder ben for, at man kan passe sit egentlige arbejde og løse sine opgaver.

  1. En lønudvikling, der matcher ansvar og krav 

Løn alene løser på ingen måde de store udfordringer i Kriminalforsorgen, Forsvaret og Politiet. Lønnen bliver heller aldrig omdrejningspunktet, men når manglende lønudvikling ligefrem er årsag til at stadig flere af vores dygtigste fængselsbetjente, politifolk og soldater forlader, eller overvejer at forlade, deres job i utide, har samfundet et stort problem. Det samme sker, når den manglende lønudvikling skader rekrutteringen.

Lønnen er ikke fulgt med hverken kravene eller det voksende ansvar, som vores faggrupper er underlagt. Vi har heller ikke kunnet drive lønudviklingen ved at konkurrere, strejke eller ved private alternativer. Vi oplever tilmed, at faggrupper udefra belønnes ekstra, når de kommer ind som lappeløsninger, at uden de har reelle kompetencer og den nødvendige viden med i opgaveløsningen.

Ovenstående tre krav skal sikre, at vores medlemmer også fremover kan passe på samfundet, sikre alles rettigheder og garantere trygheden.