“Jeg kan godt lide udfordringer og at prøve nyt og ukendt land,” siger Kasper Sørensen, der er ny tillidsmand i Helsingør Arrest
Med cirka 1.400 indsættelser om året var Arresthuset i Helsingør i gamle dage kendt for at huse provinsens travleste detention.
Begrebet ’at ryge i kælderen’ var et velkendt og til dels frygtindgydende begreb blandt helsingoranere med trang til de våde varer og et raskt slagsmål på de mange beværtninger i byen. Og det samme gjaldt svenskere med samme tilbøjeligheder.
Naboen på den anden side af Øresund bidrog i betydelig grad til, at kælderen under den gamle arrest fra midten af 1800-tallet ofte var overbooket, så to eller flere berusere måtte deles om pladsen i de skumle kælderceller. Det gik ikke altid stille af!
Alt det er fortid.
For lidt over 30 år siden flyttede arresten i ’Nordens Festlige Hjørne’ til mere moderne omgivelser, og detentionen blev et anliggende for politiet, som har til huse i samme bygningskompleks.
Til gengæld bevarer Helsingør Arrest førstepladsen som landets største – kun overgået af Københavns Fængsler og er et mulehår foran Aarhus.
Den spritnye tillidsmand Kasper Sørensen kan derfor se frem til en periode, hvor han får fuldt op at gøre med at varetage sine kollegaers interesser. Det glæder han sig til, velvidende at hans erfaring med netop den type arbejde stort set ikke er eksisterende.
Håb om samarbejdet
”Når jeg alligevel stillede op og blev valgt, var det fordi, jeg gerne ville prøve mig selv af. Jeg kan godt lide udfordringer og at afprøve nyt og ukendt land. Og min manglende erfaring kan heldigvis opvejes af Michael Thomsen, som altid er parat med råd og dåd.”
Michael er institutionstillidsmand for Horserød og Helsingør Arrest, og jeg er så at sige hans øjne og ører her på stedet,” siger Kasper Sørensen i et besøgslokale i arresten.
Den nye tillidsmand har dog ikke planer om at præsentere ledelsen for en lang liste med krav.
I alt fald ikke her og nu.
Arresten er nemlig ikke plaget af større problemer, end de kan håndteres i en daglig fornuftig dialog mellem ledelse og de cirka 30 betjente: ”For eksempel har vi et lavt sygefravær, hvor vi helt overvejende dækker hinanden ind. Beordret tjeneste hører til sjældenhederne.”
Kasper Sørensen gør sig ingen illusioner om, at han som tillidsrepræsentant i en provinsarrest får den store indflydelse på de overordnede beslutninger i Kriminalforsorgen, som ofte har rod i politiske aftaler og forlig.
”Men jeg håber og forventer, at ledelsen vil lytte, når jeg på kollegaernes vegne peger på forbedringer af, hvad vi trods alt har mulighed for at ændre lokalt.”
Alle disse fordomme
Lysten til at prøve de personlige grænser af, var også en medvirkende årsag til, at Kasper søgte ind i Kriminalforsorgen.
”Jeg arbejdede som pædagogisk assistent og fik lyst til prøve noget andet, selv om jeg ikke rigtigt vidste, hvad det skulle være. Men da jeg på et tidspunkt nærmest følte mig bombarderet med annoncer her og der og alle vegne fra Kriminalforsorgen om at blive fængselsbetjent, blev jeg så træt af dem, at jeg tænkte, ’ok – så lad mig da prøve’,” siger Kasper med et smil.
Han begyndte i Horserød, men valgte efter nogle år at søge til Helsingør, hvor vagtplanerne med 12- og 24-timers tjenester passer bedre til hans privatliv.
Kasper er altså én af dem, der blev inspireret af hvervekampagnen. Når det efter flere års kampagne ikke er lykkedes at få standset drænet af betjente, er Kasper sikker på, at det blandt andet skyldes de fordomme, der verserer om fængselsbetjente og deres arbejde:
”Jeg indrømmer, at jeg selv havde en forestilling om fængselsfolk som store pumpede typer, hvad der jo mildt sagt ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som det åbenbart er svært at gøre op med.”
”Men vi kommer ikke uden om, at lønnen for mange er et væsentligt element i valg af job, og her kan vi ikke konkurrere med det private arbejdsmarked. Vi må bare erkende, at grundlønnen for mange ikke vil være attraktiv, og den er også for lav.”
”Men regner man tillæggene med, ser det trods alt bedre ud. Og så er det et stort fremskridt og en anerkendelse, at vi har fået et lønløft, selv om en del i realiteten er et tillæg, som ikke er pensionsgivende. Men det er dog et skridt i den rigtige retning,” lyder det fra den nybagte tillidsmand i landets største arresthus.
