Lad mig rette en misforståelse i forhold til de propfyldte fængsler: Det er ikke et problem, at der er mange fange – det burde i hvert fald ikke være det – problemet er, at vi ikke har mandskab til at åbne flere celler.
Kriminalforsorgen har som bekendt massive rekrutteringsproblemer og selvom flerårsaftalen fra efteråret tilføre flere betjente, er vi slet ikke i nærheden af være betjente til at løse opgaverne.
Tværtimod fosser det ud med medarbejdere i den ene ende, mens der ikke kommer nye elever i den anden ende. Der er stoppet 130 betjente flere, end der er ansat siden januar 2017.
Vi er altså i markant underskud – og det kan mærkes hos personalet. Aldrig tidligere er der blevet arbejdet så meget over som nu.
Og ikke nok med at vi skal håndtere 400 bandemedlemmer, så vælter det også ind med varetægtsfanger. Et overbelæg som i år ligger på 99,9 procent, holder vi ikke til ret længe.
Jeg ville ønske, at der var langsigtede løsninger på vej, men det er meget svært at rekruttere tilstrækkelig med medarbejdere med et arbejdsmarked på ekspresfart.
I stedet presses medarbejderne med nødløsninger for skaffe flere på vagt. Der indføres 12 timers vagter og tidlig indelukning af de indsatte om aftenen, uniformerede stillinger flyttes fra områdekontorerne ind i fængslerne og der proppes flere fange ind på cellerne. Desuden er Kriminalforsorgen i færd med at lukke et fængsel og en række arresthuse. Det virker fuldkommen horribelt med det nuværende belægspres.
Det holder ikke i længden. Vi har brug for at vores arbejdsplads fungerer. Vi kan ikke blive ved med at blive flyttet rundt, ikke vide hvornår vi kan holde fri og arbejde mere i weekenderne.
Det må stoppes. Ledelsen og det politiske niveau må tage ansvar for at sikre, at vi er nok på vagt.
