27.03.2024

”Der mangler fokus på værkmesterkompetencerne”

Trine og Christina er værkmesterelever i Storstrøm Fængsel. De oplever generelt, at værkmestrene bliver sat i parentes i forhold til fængselsbetjentenes arbejde.  

”Jeg har endnu ikke været på et kursus, der var direkte målrettet mig som værkmesterelev,” siger Trine Christiansen, der bliver færdiguddannet til oktober.

”Vi er på skolebænken sammen med fængselsbetjentene, og det hele bliver set med fængselsbetjentbriller på,” siger hun.

Det er kun de to sidste uger på værkmesteruddannelsen, der udelukkende er målrettet værkmesterens funktion og kompetencer.

”Jeg synes, det er ærgerligt både i forhold til at udvikle min egen værktøjskasse, men også i forhold til samarbejdet med fængselsbetjentene.

Jeg er ikke sikker på, de helt ved, hvad vi laver,” siger Trine Christiansen.

Hendes kollega Christina Skotte, der også er elev i Storstrøm Fængsel, er enig.

”Det kunne være godt, hvis der på uddannelsen var en periode, hvor hele klassen så tingene med værkmester-briller, så fængselsbetjentene også fik indblik i, hvad vi laver,” siger hun.

Vi kan noget andet end fængselsbetjentene
Christina Skotte har arbejdet i butik i 25 år, de sidste 12 år som butikschef. Hun er elev i montageværkstedet i Storstrøm Fængsel og bliver færdig om tre måneder.

Hun oplever, at hun er godt hjulpet som værkmesterelev i det nære, men at der generelt er for lidt fokus på, hvad værkmestrene udretter i et fængsel.

”Jeg er heldig, at jeg har haft min praktikvejleder ved min side hele vejen igennem, det har jeg lært meget af. Men når der ikke er fokus på værkmestrene i uddannelsen, betyder det også, at fængselsbetjentene måske ikke ved, hvilken indsats, vi egentlig lægger i hverdagen. Hvis vi ikke var her, ville de indsatte jo kravle på væggene,” siger hun.

Trine Christiansen er uddannet kok og har mange års kokkeerfaring med sig i køkkenet på Storstrøm Fængsel, hvor hun har ansvaret for det varme køkken. Hun oplever også, at hun kommer tæt på de indsatte på en anden måde end fængselsbetjentene.

”Vi som værkmestre ser den indsatte 37 timer om ugen, og man kommer tæt på hinanden på arbejdspladsen, specielt når man sammen laver mad, vasker gulv og skurer gryder,” siger hun.

”Vi forsøger at skabe et rum med både stort ansvar og frirum til at udvikle sig, og samtidig har vi også mulighed for at give plads til frustrationer på en anden måde end fængselsbetjentene,” siger værkmestereleven.

Rum for succesoplevelser
Begge værkmesterelever oplever, at det er vigtigt for de indsatte at få succesoplevelser, og det er noget af det, værkmestrene kan give dem.

Christina Skotte bruger en del tid på at spotte, hvem der har brug for et ekstra skulderklap: ”De har brug for ros og anerkendelse, jeg tror, mange af dem aldrig har prøvet at få ros. Det kan jeg give dem, når de klarer en opgave, og man kan virkelig se selvtilliden vokse.”

Trine Christiansen supplerer: ”Mange af dem har aldrig haft et fast arbejde, og vi har plads til stille og roligt at give dem mere og mere ansvar. Jeg har to indsatte i det varme køkken, der er kommet så langt, at jeg om morgenen bare lægger en oversigt over, hvad der skal laves til dem, så planlægger de selv og fordeler opgaverne mellem sig. Jeg tror også, det betyder noget, at vi tager vores arbejde så seriøst, vi har for eksempel fået en elitesmiley, som v i værner meget om, og det er vi alle sammen meget stolte af,” siger hun.

Trine Christiansen skal inden længe stå for et EUD-forløb i køkkenet, så de indsatte også får mulighed for at blive uddannet køkkenassistent og dermed tage arbejdet i fængslet med ud på den anden side af muren.

For de to værkmestre er det en skam, at der ikke generelt er mere fokus på, hvad en værkmester laver – også i Kriminalforsorgen, og Christina Skotte har et forslag:

”Nu kører der alle de her fine kampagner med fængselsbetjente og transportbetjente – hvorfor laver man ikke en med værkmestre? Jeg tror ikke, der er mange mennesker, der ved, hvad vi egentlig laver,” siger Christina Skotte.

Af Maria Hamilton