30.09.2022

Den halve løsning på Kærshovedgård

Kærshovedgård er gået fra at være et veldrevet fængsel med landbrug og effektive værksteder til en problemfyldt opbevaringsmatrikel for udviste udlændinge. Fængselsbetjentene savner handlemuligheder overfor det klientel, der ikke overholder reglerne.

Kan man med et fingerknips lave et åbent fængsel om til deponering for udviste udlændinge uden problemer?

‘Nej’ må svaret lyde, hvis man bruger Kærshovedgårds hæsblæsende transformation for et halvt år siden som eksempel. For her er hverdagen præget af konflikter, ildspåsættelse og generel utryghed blandt de fængselsbetjente, der løfter opgaven med at holde en gruppe mennesker, som ingen ønsker at kendes ved, i skak.

Ifølge tillidsrepræsentant Ronnie Gram har det sidste halve år tydeligt vist, at det er en halv løsning, der er gennemført på det midtjyske fængsel. Som fængselsbetjent er man vant til, at nogle ikke altid opfører sig efter reglerne, men så er der som regel en række handlemuligheder. Det er der ikke på Kærshovedgård.

“Det er åbenlyst ikke tænkt godt nok igennem. Det er som om, der er et hul her, så man arbejder under vilkår, som man ikke kan styre. Normalt ville vi for eksempel kunne flytte indsatte, hvis de ikke opfører sig ordentligt, men i den her situation skal vi have de samme personer tilbage, så snart de er færdige hos politiet,” siger han.

En række episoder har på det seneste udpenslet problematikken med at fængselsbetjentene ikke har fået nogen værktøjer til at håndtere de nye beboere. Sommeren har flere gange budt på hærværk, tumult og trusler mod personalet, hvor politiet er tilkaldt.

“Når vi oplever situationer, hvor vi ikke har hjemmel til noget som helst, opstår der en kæmpe usikkerhed blandt personalet, for hvad er det vi venter på?” spørger han retorisk og fortsætter:”Er det først, når der sker noget rigtigt alvorligt, at politikerne vågner og opdager problemerne ved denne løsning,” siger han.

Politisk ansvar savnes
Det er gået, som Fængselsforbundets formand Kim Østerbye frygtede, da han i første gang hørte om planerne med at indlogere afviste asylansøgere og folk på tålt ophold på Kærshovedgård.

Han var ude i dagene lige efter Inger Støjbergs udmelding og kræve klare retningslinjer for personalets håndtering af klienter, der ikke er frihedsberøvede. Personalet skulle vide præcis, hvad de må og ikke må for at sikre sikkerhed og orden. Men der mangler altså stadig håndfast beslutning om, hvor problematiske beboere skal sendes hen.

“Der er nogle med politisk ansvar, der hurtigt skal sørge for en holdbar løsning på, hvad vi skal gøre med dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. De skal kunne flyttes væk, men hvorhen er en politisk beslutning” siger Kim Østerbye, der kun har stor ros til de fængselsbetjente, der varetager opgaven på Kærshovedgård.

“Vores medlemmer klarer opgaven upåklageligt og med stort overskud på trods af de vanskelige forhold, men det kan ikke blive ved at gå godt. Derfor lægger vi maksimalt pres på politikerne for at få løst problemerne med de beboere, der tydeligvis ikke respekterer reglerne,” siger han.

Nogle folkevalgte har efter opmærksomheden om udrejsecenteret krævet peberspray til personalet, men det er en forfejlet tilgang, mener forbundsformanden, da vi ikke taler om frihedsberøvede indsatte.

“Vi ønsker som udgangspunkt ingen yderligere magtbeføjelser, men personalet skal have muligheden for at håndtere utilpassede klienter som andre steder. Ellers undermineres den gensidige respekt som fængselsbetjentene bruger som deres vigtigste redskab i arbejdet med mennesker,” siger forbundsformanden.

Fængselsbetjentene søger væk
Selvom medarbejderne blev noget forbløffede, da Inger Støjberg proklamerede, at Kærshovedgård skulle huse afviste asylansøgere og udviste kriminelle, var personalet i første omgang glade for at kunne fortsætte på deres lukningstruede arbejdsplads.

Men det er langt fra alle, der stadig føler sådan. Den umiddelbare positive indstilling blandt fængselsbetjentene til en anderledes hverdag er blevet noget forslået.

“Der er en del personale, der har valgt at rykke videre til andre institutioner. Det er slet ikke så udpræget attraktivt at arbejde her nu, som det var i starten,” siger Ronnie Gram.