17.04.2024

De nye betjente stiller spørgsmål ved Kriminalforsorgen og samfundet

Årets tredjeårselever på UCB fik til opgave at sætte deres job i relation til verden uden for murene.  

Er varetægtsfængsling lig med isolation?
Flemming, Claus og Marc fra Vestre Fængsel dykker ned i varetægtsfængslingen
som problematik.

”Hvis man går direkte fra varetægtsfængsling til løsladelse, har man siddet uden mulighed for resocialisering. Men spørgsmålet er, om politikerne er klar til at diskutere alternativer,” siger eleverne, der i opgaven diskuterer, om varetægtsfængsling faktisk er den hårdeste dom, man kan få.

En tidligere indsat bidrog med sin egen oplevelse: ”Varetægtsfængslingen var den hårdeste tid i hele min afsoning, fordi den var præget af uvished og umenneskelige vilkår,” sagde han.


Batter ungekriminalforsorgen?
Louise fra Renbæk Fængsel og Lotte og Jeppe fra Sønder Omme Fængsel diskuterer i deres opgave effekten af Ungekriminalforsorgen, der fører tilsyn med unge mellem 10 og 17 år.

Bliver børn udsat for voksenlignende rettergang, eller har indsatserne haft mærkbar effekt? Ungekriminalforsorgen mærker selv effekten af et godt samarbejde med de unge og deres familier.

”Men den har kun eksisteret et år, så der er endnu ingen tal på, om den har positiv effekt,” siger Louise.

Livstid….hvad nu?
Lasse fra Kragskovhede og David fra Herstedvester har talt med livstidsdømte for at undersøge deres perspektiver på fremtiden.

”Vi talte med tre livstidsdømte, der havde siddet henholdsvis 5, 10 og 15 år. Det var tydeligt, at deres optimisme steg i takt med antallet af år, de havde afsonet. Vi fandt samtidig ud af, at det var vigtigt i forhold til deres optimisme, at de havde relationer at komme ud til bagefter,” siger de.

Er en bedekrans tegn på radikalisering?
Mustafa fra Nyborg Fængsel undersøger, hvordan man forholder sig til religion og radikalisering i fængslerne.

”Der er nok en tendens til, at uvidenhed gør, at man kan komme til at indberette de forkerte ting. Det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis forbinder en bedekrans eller en særlig klædedragt med radikalisering. Man skal holde øje med indikationer, men indberette det rigtige. Risikoen for en mistroisk adfærd omkring alt, hvad der har med islam at gøre, kan måske risikere at skubbe indsatte ud i radikalisering. De radikaliserede, jeg har mødt, har haft et meget lille kendskab til Koranen. Jeg tror, en større kulturforståelse og mere synlige ressourcepersoner er vejen frem,” siger Mustafa, der selv er uddannet ressourceperson.

Af Maria Hamilton