30.09.2022

Danmark har Nordens billigste fængsler

(Første gang bragt marts 2013)

Det er markant billigere at drive fængsel i Danmark end i vores nordiske nabolande Norge og Sverige. Kun Finland kan matche de danske fængselspriser.

Hvad koster en plads i et dansk fængsel sammenlignet med vores nabolande? Det spørgsmål har retsordfører Karsten Lauritzen (V) stillet til justitsminister Morten Bødskov (S) i Folketingets Retsudvalg.

Det overraskende svar fra ministeren er, at en dansk plads er væsentlig billigere.

Hvor en plads i et åbent fængsel koster 1.110 kroner i døgnet i Danmark, er prisen 1.565 i Norge og 1.661 i Sverige i danske kroner. En åben plads i Danmark er dermed 29 procent billigere end i Norge og 33 procent billigere end i Sverige.

Det samme billede gør sig gældende for lukkede fængsler. I Danmark koster en lukket plads 1.899 kroner i døgnet. I Norge koster den 2.332 kroner og i Sverige 2.451 kroner.

Man skal over den Botniske Bugt for at finde samme fængselspriser som i Danmark. I Finland er åbne pladser en smule dyrere end i Danmark, mens lukkede pladser er cirka 350 kroner billigere per døgn.

Propfyldte fængsler
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er ikke overrasket over, at danske borgere får noget for skattekronerne i danske fængsler. Han peger på, at antallet af indsatte er steget med 25 procent i løbet af de seneste ti år.

”Man har puttet flere og flere fanger ind i fængslerne, uden at kapaciteten er fulgt med. Alle kvadratmeter i fængsler og arresthuse er blevet udnyttet; selv motions- og besøgsrum.”

Og når antallet af indsatte stiger, falder gennemsnitsprisen per indsat: ”Der er jo tale om de samme bygninger, og medarbejderstaben er stort set uændret. I det lys overrasker det mig ikke, at danske fængsler er billigere end norske og svenske.”

Kriminalforsorgen er i de seneste år blevet pålagt besparelser, som blandt andet har ramt bemandingen. Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen er der alene i perioden 2010-2011 sparet tre procent på vagtbemandingen.

Kim Østerbye mener, at sammenligningen med de øvrige nordiske lande bør give stof til eftertanke om den måde, vi har indrettet Kriminalforsorgen på i Danmark.

”Selvom vi er dygtige, er det svært at få de samme resultater ud af et budget, som er mindre end i vores nordiske nabolande. Når antallet af medarbejdere falder i forhold til indsatte, forringer det både sikkerheden og mulighederne for at hjælpe de kriminelle videre i livet,” siger forbundsformanden.

Han mener derfor, at det er vanskeligt at effektivisere yderligere: ”I den nye flerårsaftale blev det blandt andet besluttet at spare 63 millioner kroner på vagtplanlægningen. Det bliver meget svært at finde de penge uden at forringe vores opgaveløsning.”

Hverken for lidt eller for meget
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er anderledes positiv over for de nye tal: ”Tallene giver tryghed for, at vi hverken bruger for mange eller for få penge i Kriminalforsorgen i Danmark,” siger han.

Retsordføreren har stillet spørgsmålet for at tjekke, om Kriminalforsorgen drives effektivt: ”Vi må hele tiden se på, hvad ressourcerne bruges til og sørge for, at vi hele tiden er så effektive som muligt.”

Af Søren Gregersen og Kristian Westfall