24.09.2020

Fængselsbetjentelev: “Jeg prøver at finde balancen mellem det hårde og det bløde”

Til januar bliver en stjerne til to på Søren Gregersens skuldre. I hans øjne er han allerede kommet langt siden, han begyndte som fængselsbetjent for to et halvt år siden.

26-årige Søren Gregersen havde egentlig uddannet sig som murer. Men så nåede han til et punkt, hvor han kunne mærke, at det ikke var det, han skulle lave resten af sit liv. Der skulle være flere mennesker involveret.

”Jeg ville gerne arbejde med mennesker, og så var Kriminalforsorgen et oplagt valg,” siger fængselsbetjenten, der netop har afsluttet sit sidste skoleophold med et 10-tal i konflikthåndtering og mangler et halvt år af uddannelsen.

Fællesskabet med kollegaerne er noget af det, han sætter pris på i sit nye arbejdsliv.

”Når man er murer, kan man gå alene hele dagen og ikke tale med ét eneste menneske. Som fængselsbetjent har man et særligt sammenhold, fordi man på en måde hele tiden er potentielt i fare, og det er man fælles om. Man er fælles om at træffe svære beslutninger,” siger han.

Vil gerne arbejde i arresten
Efter sidemandsoplæring med flere forskellige kollegaer og arbejde på fire afdelinger i Nyborg Fængsel, har Søren Gregersen en klar fornemmelse af, hvor han selv er på vej hen.

”Jeg prøver at finde balancen mellem det hårde og det bløde i min rolle som fængselsbetjent, det autoritære og det relationsskabende, og så er jeg meget opmærksom på at danne mig mit eget indtryk af de indsatte,” siger han.

Lige nu er Søren Gregersen på behandlingsafdelingen, og han har også været på en afdeling med begrænset fællesskab og en med udvisningsdømte. Men det er arresten, der har fået den største krog i ham.

”Selvom de indsatte er låst inde hele tiden i arresten, er det som om, man har flere snakke med dem, og de er mere opsøgende. Der er heller ikke et lige så etableret hierarki med stærkt styrende indsatte, der holder andre indsatte fra at tale med os betjente,” siger han.

På længere sigt drømmer han om at arbejde som konflikthåndteringsinstruktør og med bandeexit.

Som fængselsbetjent har man et særligt sammenhold, fordi man på en måde hele tiden er potentielt i fare

Mange får et chok
Man får det indtryk, at Søren Gregersen er landet rigtigt godt i rollen som fængselsbetjent, men det er ikke alle elever, der falder lige så godt til i fængselsverdenen.

På Søren Gregersens årgang er fire klasser nu slået sammen til én. I hans øjne handler frafaldet om, at der er en stor kløft mellem forventning og virkelighed.

”Den eneste forestilling, jeg selv havde, inden jeg kom ind i Nyborg Fængsel, var, hvad jeg havde set i amerikanske serier og så fordommen om, at fængsler er ren feriekoloni,” siger han og afslører med et grin, at intet af det rigtigt havde noget med virkeligheden at gøre.

”Det var meget langt væk fra at være en feriekoloni med tremmer for vinduerne, små celler og de indsatte skal selv sørge for at lave mad,” siger han og fortæller, at han tror, mange får et chok, når de kommer ud til hverdagen som fængselsbetjent.

”Jeg synes også, skolen maler et lyserødt billede af, hvordan der er ude i fængslerne. Mange tror, de skal ud og spille ludo med de indsatte og afkriminalisere. Men nogle steder er vi ’fjenden’. De indsatte vil gerne spille ludo, men ikke med os. Det kunne være fint at lære mere om, hvordan det er at gå på en afdeling med stærkt styrende indsatte,” siger han.

Søren Gregersen mener også, at mængden af overarbejde kan skræmme nogen væk.

”Jeg synes i hvert fald selv, at beordret overarbejde har været en stor kamel at sluge. Jeg vil gerne lægge overarbejdstimer, men jeg vil gerne selv styre hvornår,” siger han.


Af Maria Hamilton