Der bliver nedposteret, samtidig med at flere betjente bliver beordret på overarbejde i Horserød Fængsel. Lene Neumann Brasner og Povl-Erik Neldeberg mener, at bunden er ramt.
“Det er gået ned ad bakke med bemandingen længe, men vi har aldrig været så pressede, som vi er nu.”
Vi sidder ved køkkenbordet i afdeling C i Horserød Fængsel nord for København. Lene Neumann Brasner og Povl-Erik Neldeberg fortæller om situationen i Horserød Fængsel, hvor personalemanglen er så alvorlig, at man er blevet nødt til at nedpostere.
”Første august blev der nedposteret med to om formiddagen og en om eftermiddagen i weekenden. Det betyder, at vi er færre til at dække flere afdelinger, og man skal holde styr på flere indsatte,” siger Lene Neumann Brasner.
Samtidig har man lempet reglerne for de indsatte for at aflaste personalet: ”De indsatte, vi før låste inde fra klokken 8-15, sidder for åbne døre, så vi ikke skal løbe rundt, når de ringer på os. Men jeg har flere gange set de indsatte gå frit rundt på området. Det gør, at jeg mister kontrol og overblik,” siger hun.
De hvide sedler er blevet hverdag
Selvom der er blevet nedposteret, er der stadig ikke folk nok til at dække vagterne. Derfor stiger antallet af hvide sedler med beordrede vagter. Det påvirker ifølge arbejdsmiljørepræsentant Povl-Erik Neldeberg privatlivet.
”Det giver ondt i maven, at man aldrig ved, om man kan holde fri, om man kan hente sine børn eller komme til tante Odas runde fødselsdag,” siger han. ”Jeg kunne mærke stor forskel i stemningen, da jeg kom tilbage fra sommerferie efter de nye nedposteringer. Der er flere kollegaer, der fortæller, at de er i gang med at søge væk.”
Hvornår stopper nedturen?
Oven i nedposteringerne og de hvide sedler har VITT (vagtplansystemet) og den nye tjenestetidsaftale også været med til at hælde benzin på bålet for betjentene i Horserød.
”VITT og tjenestetidsaftalen har trukket selvbestemmelse og fleksibilitet ud af planlægningen af vores eget arbejde. Der er ændringer i vores vagtønsker hver måned, og vi får flere vagter i træk end tidligere.
Det påvirker både motivationen og balancen mellem privatliv og arbejde,” siger Lene Neumann Brasner.
”En af mine tidligere kollegaer valgte at stoppe for en måned siden, fordi han ikke længere kunne få jobbet til at hænge sammen med familielivet.”
Fremtiden tegner mørk
Povl-Erik Neldeberg kan se tilbage på 23 år som fængselsbetjent. Når han ser fremad, tegner det mørkt: ”Jeg tror desværre kun, vi er ved begyndelsen. Hvis vi bliver ved med at være så pressede på bemandingen, får vi med tiden fængsler alene med sikkerhed og kontrol, ingen relationsarbejde og hverken dynamisk sikkerhed eller resocialisering for de indsatte.”
Vi gør alt, hvad vi kan
Institutionschef Lene Møller-Nielsen er opmærksom på de problemer, der er i fængslet netop nu: ”Jeg kan godt forstå personalets frustrationer. Vi gør alt, hvad vi kan for at løse udfordringerne,” siger hun. Institutionschefen mener dog samtidig, at personalet er påvirket af, at der generelt sker ændringer i Kriminalforsorgen:
”Jeg tror også, det handler om reaktioner og usikkerhed i forhold til de større forandringsprocesser, Kriminalforsorgen for tiden gennemgår. Det forstærkes selvfølgelig af personaleunderskud og mange ekstravagter.”
Af Maria Hamilton
Mere beordret overarbejde
I 2017 blev der givet 61 hvide sedler i alt i Horserød Fængsel.
I 2018 er der allerede uddelt 77 i de første otte måneder.
