93 fængselsbetjente er i år blevet afskediget på grund af dårligt helbred. Det er formentlig det højeste antal nogensinde.
Når man indskriver sig på fængselsbetjentuddannelsen, indskriver man sig også i en lidet opløftende helbredsmæssig statistik.
Risikoen for, at man bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid, har nemlig aldrig været større.
I årets første ti måneder har 93 fængselsbetjente og værkmestre fået besked om, at de er blevet afskediget af helbredsmæssige årsager.
Det er et rekordhøjt antal og mere end dobbelt så mange som normalt.
De 93 betjente svarer til, at 3,8 procent af alle fængselsbetjente bliver nødt til at forlade jobbet af helbredsmæssige årsager. Til sammenligning gælder det samme for 0,3 procent af alle beskæftigede i Danmark ifølge tal fra Ankestyrelsen.
Risikoen for at en fængselsbetjent bliver nedslidt, er altså mere end ti gange større end for øvrige danskere.
En stor del af afskedigelserne skyldes PTSD som konsekvens af overfald eller psykisk pres over længere tid. I gennemsnit er de afskedigede kun 47 år.
I de første ti måneder af 2019 har 93 fængselsbetjente modtaget varsel om, at de er fyret på grund af nedslidning. Det er det højeste tal i den tid, Fængselsforbundet har ført statistik på området. Note: Antal varslede afskedigelser årligt. Kilde: Fængselsforbundet.
Klientel og arbejdspres
Erik Holmestad Larsen er forbundssekretær i Fængselsforbundet med ansvar for arbejdsmiljøområdet. Han er ikke overrasket over udviklingen med nedslidte fængselsbetjente og tilskriver den både ændringen i klientellet og det øgede arbejdspres.
”Der er blevet indført andre afsoningsformer som for eksempel fodlænke, og det betyder, at klientellet i fængslerne overordnet er blevet hårdere. Det lægger pres på de ansatte, der konstant skal være i højere beredskab,” siger han.
I 2017 lå antallet af helbredsbetingede afskedigelser også højt. I Erik Holmestad Larsens optik var det netop et udtryk for det hårde klientel i form af bandemedlemmer.
”Bandekonflikten kulminerede i 2016, hvor en betjent blev skudt og en anden stukket ned. I kølvandet på det steg antallet af fængselsbetjente, der knækkede og blev afskediget, og det så vi så effekten af for to år siden,” siger forbundssekretæren.
Det hårde klientel og de ekstreme bemandingsproblemer er ifølge Erik Holmestad Larsen også skyld i det høje antal nedslidte betjente.
Der er ti procent færre fængselsbetjente i 2019 end i 2016, mens antallet af indsatte er steget med 16 procent. Bemandingsproblemerne medfører beordret overarbejde til de ansatte samtidig med, at de ofte er færre på vagt, end de burde være.
”Der er ikke længere den samme tid til at stoppe op og reflektere over de konflikter og tilspidsede situationer, der er en del af arbejdet i et fængsel eller i en arrest. Kollegial sparring er der heller ikke tid til. Det er noget af det første, der nedprioriteres, når der er travlt ,” siger forbundssekretæren.
Fokus på hurtigere sagsbehandling
Fagbladet har spurgt Kriminalforsorgens HR-direktør, Lene Linnea Vejrum om, hvordan hun ser på det høje antal nedslidte fængselsbetjente.
”Det er altid meget trist, når en medarbejder ender i en langvarig sygemelding og bliver erklæret utjenstdygtig til at varetage sit job i Kriminalforsorgen. Når det sker, er det imidlertid vigtigt, at der hurtigst muligt bliver skabt klarhed over situationen, så medarbejderen kan komme videre i sit liv ved enten at vende tilbage til arbejdet eller på anden måde,” siger hun. Det er ifølge HR-direktøren baggrunden for, at Kriminalforsorgen de senere år har sat fokus på en hurtigere sagsbehandling i længerevarende sygesager.
Der er ikke længere den samme tid til at stoppe op og reflektere over de konflikter og tilspidsede situationer, der er en del af arbejdet i et fængsel eller i en arrest, siger forbundssekretær Erik Holmestad Larsen
HR-direktøren arbejder også for at nedbringe det høje antal afskedigelser.
”Vi har iværksat flere initiativer, som skal sikre en tidlig indsats overfor mistrivsel og en tættere dialog med nærmeste leder om sygefraværet.
Vi vil også sikre en tættere dialog på tværs af HR-enheder og institutioner omkring sygefraværshåndtering, og vi deltager i et forskningsprojekt med Aalborg Universitet, CABI og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der skal afdække årsagssammenhænge til hyppigt fravær, som kan føre til længerevarende sygefravær. Det er vores håb og forventning, at vi på sigt kan nedbringe antallet af helbredsbetingede afskedigelser,” siger Lene Linnea Vejrum.
Af Maria Hamilton
