Af Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet
USA bruger i stigende grad nordiske metoder for at løse problemerne i deres fængsler. Det er derfor paradoksalt, at Norden er begyndt at indføre amerikanske principper.
For mens amerikanerne – med opbakning fra Donald Trump – forkorter deres straffe og styrker fokus på resocialisering, øger vi straffene og svækker relationerne mellem indsatte og ansatte.
Men hvorfor stiler de nordiske beslutningstagere mod den hårdere amerikanske måde at drive fængsel på?
Netop det spørgsmål er omdrejningspunkt for årets konference for nordiske fængselsbetjente, som foregår i denne uge i Island. Her mødes fængselsbetjente, forskere og ledere fra Norden og USA og diskuterer tendenser og erfaringer fra de forskellige fængselssystemer.
Virkeligheden ude i fængslerne levner mindre og mindre plads til den nordiske tilgang til fordel for den amerikanske.
Landvindinger bliver kasseret
Det har taget årtier for de nordiske lande at skabe den kultur og uddannelse, der ligger til grund for, at vores fængselsbetjente arbejder, som de gør. De står ikke bare for straf, de udfører også socialt arbejde.
Filosofien er, at det er bedre for både samfundet og den indsatte, hvis han eller hun bliver rustet til komme ud igen. Det handler ikke kun om at straffe for den kriminalitet, der er begået – det handler også om at forsøge at undgå flere forbrydelser.
Desværre er vi langsomt, men sikkert begyndt at smide det arbejde i skraldespanden.
Virkeligheden ude i fængslerne levner mindre og mindre plads til den nordiske tilgang til fordel for den amerikanske.
Den statiske sikkerhed er blevet opprioriteret så kraftigt, at den levner meget lille plads til den dynamiske sikkerhed. Teknik og kolde sikkerhedsmetoder afløser personalets arbejde med at skabe de relationer til de indsatte, som ellers udgør den egentlige sikkerhed i fængslet.
Det er personalet, der kan opfange, hvad der foregår på gangene, men kun hvis de har tid nok med de indsatte til at skabe tillid og vise, hvordan det er i de indsattes interesse at få fængslet til at fungere positivt.
Nogle af de ændringer, der er sket, er velbegrundede. De hænger sammen med et nyt og langt hårdere klientel i fængslerne og en voldsom mangel på fængselsbetjente. Men de nødløsninger, ledelsen benytter sig af, har tendens til at blive permanente løsninger, som svækker grundelementerne i vores fængselssystem. Det er her, man skal holde øjnene åbne, hvis ikke vi skal skævvride systemet yderligere.
USA vil være right on crime
Vi bevæger os altså i Norden mod det amerikanske mantra ’tough on crime,’ mens USA bevæger sig i den modsatte retning mod ’right on crime’.
I USA korter man straffe og lukker fængsler. Selv Trump er en del af det arbejde. Han underskrev i december 2018 en lov, der nedbringer straffe og lærer fængselsbetjente at nedbringe konflikter.
Norske fængsler har været model for North Dakota, som har ændret deres fængsler fundamentalt. De har indført mere menneskevenlige forhold og har nedbragt isolation i en grad, vi virkelig kunne lære noget af herhjemme.
Skal vi virkelig fortsætte med at udvande det unikke, vi har kæmpet for at skabe i årtier?
De nordiske fængsler inspirerer og udvikler fængsler i andre lande, fordi vi har noget unikt. Vi er ikke som englændere, tyskere, franskmænd. Vi har en eksportvare, vi har viden, og vi har noget at det fineste, nordiske velfærdsstater kan byde på: veluddannet, selvstændigt tænkende personale, der bringer både hjerne og hjerte med på arbejde.
Hvor længe går der, før de danske politikere opdager det?
Skal vi virkelig fortsætte med at udvande det unikke, vi har kæmpet for at skabe i årtier?
Måske går der 10 eller 20 år, før den nordiske model igen vinder anerkendelse herhjemme.
Så er det godt, at vi i mellemtiden kan rejse til USA og lære, hvad vi engang gjorde selv.
