Fagbladet har talt med tillidsrepræsentanter på institutioner, i arresthuse og fængsler og spurgt dem om, hvordan situationen er på deres arbejdsplads lige nu og midt i coronakrisen.
Jens Fauerholdt, fængselsbetjent og tillidsrepræsentant
Aabenraa Arrest
”Vi ser selvfølgelig ikke så mange mennesker i arresten nu, men vi har mange opkald fra politi, advokater og især pårørende, der ringer for at høre, hvordan det går med deres familiemedlem nu, hvor de ikke kan besøge dem.
Vi har åbnet for aktiviteter, fordi der er lukket for besøg. For eksempel er der et køkken, de indsatte kan gå ned i og lave mad én ad gangen og med grundig rengøring efter.
Vi har en indsat, der er fuldtidsbeskæftiget med at spritte bordplader, dørhåndtag, gelændere, vandhaner etc. Han tager tre runder om dagen og spritter alt af. Det har en god effekt på de andre indsatte, fordi de kan se alvoren i situationen.
Jeg er nervøs for, hvad der sker, hvis først smitten kommer ind. Vores celler er meget små, og vi har to celler på 7,2 kvadratmeter med køjeseng.”
Blegdammen: “Vi har ekstra travlt på grund af sygdom og karantæner, men humøret er godt”
Udrejsecenter Kærshovedgård: “Vi er færre på arbejde og har stor fokus på hygiejne”