06.05.2022

Fra syv til fire værkmestre

Trykkeriet i Nyborg Fængsel er et af de steder, hvor man kan mærke nedprioritering af værkmesterområdet i Kriminalforsorgen.

En chef på kontoret, to trykkere, tre bogbindere og en sætter. Sådan var værkmesterbemandingen for få år siden på trykkeriet i Nyborg Fængsel.

Nu er der kun én trykker, én bogbinder, én sætter og en nyansat værkmester tilbage til at tage sig af 23 indsatte.

Der er med andre ord forsvundet tre værkmestre i løbet af de seneste år. Det betyder, at arbejdspresset er steget væsentligt fortæller værkmestrene Janne Sørensen og Martin Kaspersen, som fagbladet besøger i slutningen af april.

Kombinationen af tungere klientel, større arbejdspres og færre hænder påvirker arbejdsmiljøet negativt på arbejdspladsen, som løser mange opgaver i Kriminalforsorgen og for andre organisationer. Eksempelvis producerer trykkeriet specialkuverter til sygehusene, som bruges til at sende prøver rundt mellem afdelingerne.

”Vi har svært ved at få det til at hænge sammen. Det faglige bliver lidt sekundært, efter at vi er skåret ned fra syv til fire,” siger Martin Kaspersen.

Janne Sørensen er enig: ”Vi er ikke folk nok. Det går ud over fagligheden, og det betyder, at de indsatte i højere grad går rundt for sig selv.”

Hårdere klientel
Arbejdsmiljøet presses af, at klientellet er hårdere i forhold til tidligere.

På trykkeriet er der stort set kun udlændinge og danskere af anden etnisk herkomst. Især banderelaterede unge fra eksempelvis Black Army eller LTF giver store udfordringer.

”De har aldrig været på arbejdsmarkedet, og de har meget svært ved at bestride et syv timers arbejde, som vi forventer af dem,” siger Janne Sørensen.

En stor del af hverdagen for værkmestrene går derfor med at motivere de indsatte. Og så går tiden fra de faglige opgaver. Trykkeriet løser derfor ikke samme højt specialiserede opgaver, som tidligere.

Opdeling mellem de ansatte
Hvis det stod til de to værkmestre, burde man i højere grad dele de indsatte op i de motiverede og de vrangvillige. Det kunne for eksempel ske ved at droppe de indsattes arbejdspligt og lave alternativer for de traditionelle arbejdspladser; eksempelvis hobbybaserede værksteder.

Det vil for det første styrke drift og produktion. Og for det andet vil det gøre det nemmere at uddanne de indsatte, som faktisk er interesseret i at komme videre.

”Det er hul i hovedet at sige, at man skal uddanne sig, bare fordi man er i fængsel. Det fleste er slet ikke interesserede i det,” siger Janne Sørensen.

Hun mener, det er bedre, at de indsatte beskæftiger sig med noget, som de interesserer sig for, så de får en god afsoning.

Faglig niveau og resocialisering
De to værkmestre har forskellige indfaldsvinkler til jobbet i Kriminalforsorgen. Janne Sørensen er uddannet bogbinder og søgte jobbet i Nyborg for at arbejde med sit fag.

Martin Kaspersen er tidligere fængselsbetjent, som efterfølgende blev udlært som skiltetekniker. Han søgte tilbage til Kriminalforsorgen på grund af sin interesse for at arbejde med kriminelle.

De to indgangsvinkler påvirker deres syn på trykkeriets udfordringer. Janne Sørensen lægger især vægt på, at det faglige niveau er truet, mens Martin Kaspersen navnlig er bekymret for mulighederne for at beskæftige og motivere de indsatte.

Men begge elementer påvirkes negativt, når der er færre hænder til at løfte opgaverne, og det bliver ikke bedre af, at værkmestrene i modsætning til fængselsbetjente er selvafløsende.

Er en kollega syg eller på ferie, er der ikke nogen, som tager over: ”Vi er på beskæftigelsesområdet aldrig i plus og må fordele opgaverne mellem os,” siger Martin Kaspersen.

Dagsparkering
Martin Kaspersen og Janne Sørensen håber, at værkmestrenes arbejde fremover bliver prioriteret højere i Kriminalforsorgen.

”Vi føler lidt, at vi udfylder en rolle som dagsparkering for de indsatte. Det er ærgerligt, for vi har meget mere at byde på,” siger Martin Kaspersen: ”Vi er trods alt sammen med de indsatte syv timer hver dag.”

På vejen ud ad døren understreger han, at værkmestrene også selv skal på banen: ”Det skal ikke være brok det hele. Du må gerne få med, at vi som værkmestre også skal huske at kigge indad. Nogle gange er vi nok for hurtige til at kritisere ledelsen.”

Af Søren Gregersen