Det uniformerede personale i Kriminalforsorgen er skrumpet med 14 procent på 10 år. I samme periode er antallet af fanger kun faldet med seks procent.
For ti år siden var der over 3.000 fængselsbetjente og værkmestre til at passe på de indsatte i landets fængsler og arresthuse. Sådan er det ikke længere. I dag er der langt under 3.000 tilbage.
Den uniformerede personalegruppe er nemlig reduceret fra 3.204 i 2007 til 2.665 i 2017. Et fald på 539 stillinger.
Faldet er dog ikke helt så stort, som statistikken giver indtryk af. Kriminalforsorgen har nemlig ændret sin opgørelsesmetode, så der i 2016 blev flyttet 95 medarbejdere fra ’uniformerede medarbejdere’ til ’ledelse’.
Men selv når man tager hensyn til den statistiske uorden, er der forsvundet 444 stillinger i den uniformerede gruppe de seneste ti år. Det svarer til hver syvende medarbejder.
I samme periode er antallet af indsatte kun faldet med 220 personer fra 3.655 til 3.435. Et fald på 6 procent.
Der er altså i dag markant færre på vagt i fængslerne end for ti år siden, når man ser det i forhold til antallet af indsatte.
Hårdere fanger
Udviklingen kunne være udtryk for, at fangerne i landets fængsler er mindre ressourcekrævende i forhold til tidligere. I givet fald er der jo ikke brug for så mange betjente længere.
Der er dog ikke noget, som tyder på, at fangerne er nemmere at have med at gøre. Tværtimod viser voldsstatistikken et andet billede.
I 2007 var der 256 voldsepisoder mod personalet i Kriminalforsorgen. I 2016 var tallet øget til 622 episoder. Et tal som ser ud til at bliver højere i 2017.
En medvirkende årsag til denne tendens er, at alternative strafformer som fodlænker bruges mere. Det betyder, at dømte med milde domme ikke længere afsoner i fængsel. Konsekvensen er, at dem som sidder tilbage er relativt hårdere i forhold til tidligere. Det ses ved, at det er i de åbne fængsler, at fangetallet er faldet. De lukkede fængsler er lige så fyldte, som de hele tiden har været.
I 2007 sad der 853 (i gennemsnit pr. dag) i de lukkede fængsler. I år sidder der 850. Ikke desto mindre er vagtnormeringen nu væsentlig ringere. Hvor der i 2007 var 838 betjente på vagt, er der nu blot 621 betjente bag murene i de lukkede fængsler. Et fald på 217 betjente, hvoraf føromtalte statistiske omlægning kan forklare 22 betjente.
Overarbejdet stiger
At der mangler betjente afspejler sig også på udgifterne til overarbejdsbetaling. Flere og flere må nemlig tage en ekstra vagt for at klare opgaverne i Kriminalforsorgen.
Hvor der i 2014 blev udbetalt 35 millioner kroner til overarbejde i Kriminalforsorgen, blev der udbetalt 39 millioner kroner i 2015 og 66 millioner kroner i 2016.
I år forventes regningen på overarbejde at runde 70 millioner kroner. Det svarer til 267 fuldtidsstillinger.
Sygefraværet stiger
En anden indikation på, at tingene ikke hænger ordentlig sammen i Kriminalforsorgen er sygefraværet.
Det er steget markant de seneste år fra 18 dage i gennemsnit pr. betjent i 2013 til 30 dage i 2017.
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er alt andet end tilfreds med tingenes tilstand: ”Jeg er stærkt bekymret for udviklingen. Forbundet har i årevis dokumenteret, at faldet i den uniformerede gruppe var for voldsomt og ikke hang sammen med antallet, der burde være på vagt. Men nej, Kriminalforsorgen har for længe siden mistet overblikket, og nu betaler medlemmerne prisen. Alle alarmlamper blinker. Volden stiger. Sygefraværet stiger. Antallet af nedslidte kollegaer stiger. Antallet af arbejdsskader stiger som aldrig før. Det virker som om, at man tror, at man kan skære i bemandingen uden konsekvens. Det kan man ikke. Resultaterne taler for sig selv.”
Han opfordrer derfor beslutningstagerne til at sikre en meget bedre vagtbemanding i fængslerne fremover: ”Det er nu, udviklingen skal vendes. Hvis vi fortsat vil bryste os af et velfungerende straffesystem med få gengangere blandt afsonere og et velfungerende personale, så skal der være sammenhæng mellem ressourcer og opgaver.
Af Søren Gregersen
