Der var engang for mange mange år siden…
En meget ung, ivrig ung sprudlende Niels Wismann som ikke kunne se sig selv som skolelærer, droppede uddannelsen for at blive fængselsbetjent.
Den 1. april 1979 gik Niels for første gang igennem den grønne dør på Vestre Fængsel.
Det var den gamle tid med de grå uldbukser, grå skjorter, langt nakkehår, krøller og store firkantede briller. Jow jow… flotte fyr!
Da muligheden bød sig for at komme til Slagelse Arrest, søgte Niels stillingen og har siden da lagt mange timer i arresten.
Niels har aldrig i sine 40 år lagt skjul på, hvor glad han er for sit arbejde som fængselsbetjent. Han elsker at komme på arbejde og lægger et kæmpe stort stykke arbejde i arresten. Hans venlige og rolige sind gør, at der ligger sig en ro over huset når Niels er på vagt.
En kollega med 40 års tjeneste i kriminalforsorgen, der stadig er så omstillingsparat, hjælpsom og aktiv skal man lede længe efter.
Niels´ altid gode humor, til tider syge humor, kan altid frembringe store smil og grin frem i folk. Tak for det!
Det er ikke kun i Slagelse Arrest Niels er vellidt.
Niels er tillidsmand i Slagelse Arresthus og rundede sidste år 25 år som tillidsmand og blev beriget med en flot 25-årsnål.
Til meget stor glæde for personalet har Niels om nogen, virkelig lagt utrolig meget tid som tillidsmand. Kæmpet med næb og klør for at få trumfet tingene igennem, både for huset men bestemt også for personalet. Det store stykke arbejde har gjort, at Niels er en yderst respekteret og meget vellidt person i Kriminalforsorgen.
Alle som kender, eller blot har mødt, Niels på sin vej, ved at snakketøjet ikke fejler noget. Der findes vist ikke nogen høj som lav, som har haft sin gang i arresten, Niels ikke har small talket med og nok også fortalt en lille overdrevet historie eller to. Nogen ville sige, at de bløder ud af ørene når de går hjem.
Niels er et meget aktivt menneske i sin fritid. Han går meget op i sin have og fortæller GERNE lange historier om, hvilke blomster og hvad farve der er sat i de 60 krukker ude i hans have.
Niels er familiemennesker med kæmpe stort F. Familiearrangementer, biografture og cafebesøg står øverst på listen.
Niels har kendt sin søde kone helt tilbage fra skoletiden og blev gift med Mette tilbage til den 24. januar 1987 og fået to skønne børn, Ida og Rasmus, som Niels altid stolt taler om.
Personalet i Slagelse Arresthus glæder sig over at have dig som kollega og håber at få lov til at beholde dig i mange år endnu.
Håber du får rigtig mange gode år i fremtiden og stort tillykke med dit 40 års jubilæum.
Vi ønsker dig held og lykke og alt godt i fremtiden.
Personalet
Slagelse Arresthus