17.04.2024

40 års jubilæum: Jan Petri Jensen

Den 1. maj 2018 havde Jan Petri Jensen 40-års jubilæum i statens tjeneste.

Jan startede i december 1977 som konstabelelev ved Dronningens Livregiment i Aalborg. Derefter var han to år som konstabel i 2. opklaringseskadron ved Jyske Dragonregiment i Holstebro.

I februar 1981 startede han på Kragskovhede Fængsel som elev. I sin tid på Kragskovhede har Jan altid søgt efter at dygtige gøre sig. Det har han gjort ved at tage KFL-uddannelsen, han er konfliktinstruktør, han er forhørsleder, stævningsmand, VFU-underviser, indsatsleder, censor i konflikthåndtering og tidligere arbejdsmiljørepræsentant. Han har også været praktikvejleder. Alt i alt har Jan har altså rigtigt stor erfaring inden for Kriminalforsorgens arbejdsområde.

Så Jan har i sit lange arbejdsliv gjort alt for at dygtiggøre sig, hvilket vi har nydt rigtigt godt af på Kragskovhede.

Jan er en vellidt kollega. Man kan altid regne med at få hjælp, eller få svar på spørgsmål.

Jan er tilknyttet Kragskovhedes isolationsafdeling, og som gør brug af hans mangeårige erfaring.

Jan er gift og har tre børn. Selv når han har fri, er han meget aktiv; også i foreningslivet. Jan har i mange år dyrket kampsport, og været i diverse bestyrelser. Så der er altid fart på.

Jeg ønsker Jan kæmpe stort tillykke med de 40 år i statens tjeneste. Og jeg ser frem til mange flere gode vagter i dit selskab.

Med venlig hilsen
Karsten Pedersen