Henrik Nielsen begyndte sin vandring i Kriminalforsorgen, på Anstalten ved Herstedvester i juni 1993.
Han var glad for sin tid på AH, som han krydrede med flere forskellige udstationeringer. En af udstationeringerne gik til Frederikssund. Det var første gang, vi oplevede ”Lille Nielsen”.
Det gik dog fint med at beslutte, hvem den nye kollega skulle være. Så i 2002 var der hvid røg i skorstenen, og Henrik begyndte i Frederikssund.
Henrik faldt hurtigt til og blev en værdsat kollega. Han er jo et menneske, der har svært ved at sidde stille.
Han sørger for at holde huset i god stand. Undertegnede har indimellem måtte træde til, når værktøjet tager magten fra ham. Han er god til de indsatte og god til at sætte ting i gang med dem. Der er altid en god stemning i huset, når han er på tjeneste, og han er altid utrolig villig til at hjælpe, når der mangler en ekstra hånd.
Privat er han jo startet i kommunalpolitik. Han har dog, ifølge flere kollegaer, demonstreret, at han har en begyndende farveblindhed på det partipolitiske område. Henrik er også meget aktiv i privatlivet, hvor han er et stort aktiv i lokalområdet. Han engagerer sig, hvor det er muligt.
Det vigtigste for Henrik er familien, og den omtales altid i rosende og kærlige vendinger – specielt Jeanette (du skylder mig 200 kroner, Henrik).
Vi siger tillykke med de 25 år. Vi ser frem til mange flere. For du vil altid være vores ”Lille Nielsen”.
På vegne af personalet i Frederikssund Arrest.
René Rasmussen.
