Fængselsforbundet har ti forslag til, hvordan medarbejderne får gejsten tilbage. Kriminalforsorgens største udfordringer er nemlig ikke, at det er svært at rekruttere nye folk. Den største udfordring er at holde på dem, der er i forvejen.
1 FOKUS SKAL TILBAGE PÅ KRIMINALITETSBEKÆMPELSE FREMFOR STRAF
Manglende tid til relationsarbejdet er en af hovedårsagerne til, at så mange forlader jobbet. Den enkelte betjents ansvar for de indsatte skal tilbage. Betjentenes evne til at skabe relationer med de indsatte bør være et succeskriterium og et omdrejningspunkt for opgaveløsningen i Kriminalforsorgen.
2 FÆNGSELSBETJENTENE SKAL UD BLANDT DE INDSATTE PÅ AFDELINGERNE IGEN
Målet med den seneste flerårsaftale var at øge antallet af betjente. I stedet er det gået i den stik modsatte retning. For hver gang Kriminalforsorgen ansætter en elev, er der to erfarne betjente, som stopper. Samtidig er der kommet langt flere indsatte. Færre betjente passer altså på flere fanger. Den udvikling skal ikke bare stoppe, men vendes, så der igen kommer betjente ud på afdelingerne.
3 DER SKAL IGEN FOKUS PÅ DE INDSATTES BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE
Politikerne har i en årrække talt om strafskærpelser, og fængslerne er propfyldte. På et tidspunkt må beslutningstagerne erkende, at det ikke rækker bare at slå hårdt ned på kriminalitet. De indsatte skal ud i samfundet igen. Derfor er det bydende nødvendigt, at de indsattes behandling, beskæftigelse og uddannelse igen kommer i centrum. Det er godt for de indsatte. Det er godt for de ansatte. Og det er godt for samfundet.
4 DE KONSTANTE NEDSKÆRINGER PÅ KRIMINALFORSORGENS DRIFT SKAL STOPPE
Kriminalforsorgens budget bygger på et fejlestimat. Man forventede færre indsatte, men vi fik flere. For at få den ligning til at hænge sammen er der skåret over alt, hvor det er muligt. Man har presset de indsatte sammen på mindre plads. Nedposteret bemandingen. Fjernet sikkerhedsposter. Indført 12-timers-vagter. Skippet beskæftigelse. Kvittet efteruddannelse. Verdens bedste kriminalforsorg er ved at blive sparet væk.
5 DER ER BRUG FOR FLERE UDVIKLINGSMULIGHEDER I FAGET
Hvis man skal undgå, at Kriminalforsorgen mister så mange kvalificerede medarbejdere, er der behov for en helt ny tilgang til personalet. Fængselsfagligheden skal styrkes, og der skal skabes flere muligheder for karriereforløb. Når man løser en væsentlig myndighedsopgave, skal personalet løbende opkvalificeres, så de kan bevare den professionelle integritet.
6 DER ER BEHOV FOR BEDRE OPBAKNING TIL ELEVERNE
Kriminalforsorgen har svært ved at rekruttere nye betjente. Et af problemerne er, at eleverne kastes for hurtigt ud i jobbet. Styrk opbakningen af eleverne ved at forbedre praktik-vejlederordningen. Lad eleverne gå med faste kollegaer. Indfør en maksimalgrænse for, hvor mange elever, den enkelte institution kan rumme. Og lad eleverne begynde i fængslerne i stedet for på skolen så de hurtigere får et billede af, hvad jobbet indebærer.
7 ELEVLØNNEN BØR GENINDFØRES UNDER HELE GRUNDUDDANNELSEN
SU-aflønningen på betjentuddannelsen afholder mange fra at søge jobbet som fængselsbetjent. Det er ikke underligt, for Kriminalforsorgen rekrutterer blandt erfarne danskere med familie. Drop SU på teoridelen af uddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
8 SIKKERHEDEN FOR DE ANSATTE SKAL FORBEDRES
De ansatte skal møde trygt på arbejde i Kriminalforsorgen, hedder det. Alligevel er der dagligt trusler og overfald. Vores medlemmers vigtigste sikkerhed består i den dynamiske sikkerhed i form af god kontakt mellem indsatte og ansatte. Det er frustrerende, at denne sikkerhed nedprioriteres.
9 GØR NOGET VED DET DÅRLIGE ARBEJDSMILJØ
De mange nedslidte og PTSD-ramte kollegaer er et symptom på, at Kriminalforsorgen har et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Hvis man skal løse det problem, er det ikke nok med planer, arbejdsgrupper og gode intentioner. Arbejdsmiljøet bliver ikke styrket via akademiske øvelser. Hvis der for alvor skal ske noget, skal der styr på Kriminalforsorgens grundlæggende strukturelle problemer: Først og fremmest personalemanglen.
10 DER ER BRUG FOR MERE TILLID, SAMARBEJDE OG DIALOG
Kriminalforsorgen er en organisation, som går langt tilbage i tiden. Det er et lukket system med mange regler og normer. Man forsøger at modernisere det gamle hierarki. Gøre det mere åbent. Indføre nye tidssvarende systemer. Men der mangler stadig meget. Hvis Kriminalforsorgen for alvor skal fastholde kompetente medarbejdere, bliver man nødt til at agere som en nutidig virksomhed i sin tilgang til medarbejderne. Det forudsætter, at man lever op til principper om åbenhed og dialog, giver plads til at udvikle samarbejdsrelationer og styrker den sociale kapital.
