I en ny bog fortæller en række kriminelle om deres – ikke helt gennemtænkte – forbrydelser. Læs for eksempel historien om en indsat i Horserød Fængsel, som utilsigtet blev flugtfange på grund af en skraldespand.
”Jeg er vel 18-19 år og skal afsone i Horserød, og det går fint. Jeg bliver gangmand i løbet af kort tid og har en lille købmandsforretning kørende nede på min pind. Et par af mine venner kommer med noget hash op til mig på besøg. De er vel nogenlunde lige så diskrete som en elefant hos en isenkræmmer, og lige så snart jeg kommer tilbage efter besøget, står der fire betjente udenfor. ’Vi skal lige ned og kigge på din pind.’
Der var ikke noget at gøre, de finder jo den der klump tjald. Den er nok lidt større end en almindelig rygeklump, og den er ikke lige til at snakke sig fra. Men det var altså ikke mit store problem. Nej, mit store problem var, at det er lige op til jul og nytår, og jeg har søgt om orlov. Alle fritidshjem er jo lukket mellem jul og nytår, så hvorfor ikke Horserød?
Jeg ved ikke, hvad der farer i mig, men der står sådan en stor jernskraldespand, som jeg tager på hovedet og hopper op på skrivebordet i mine træsko, du ved. Bordet tilter, og det ender med, at jeg vælter ind i ruden med spanden på hovedet og hele ruden ryger ud. De må have sat den op med tegnestifter.
Så står ham vagtmesteren og råber: ’Fangeflugt’. Jeg ved ikke, hvad der farer igennem mit hoved. Jeg har slet ikke overvejet situationen. Jeg har træsko på. Der er sne alle steder, og det var slet ikke min plan, men jeg løb. For hvert tredje skridt må jeg stå og banke sne af træskoen. Pludselig kommer der en bil. Jeg stiller mig ud på vejen og bruger tommelen.
Det er en ældre dame, der stopper. Hun siger: ’Sig mig, er du stukket af oppe fra fængslet?’ Ja, ja, det er jeg, men jeg skal hjem og holde jul og nytår. Nå, jamen, så har hun nok fået ondt af mig og spørger: ’Hvor skal du hen?’ ’Bare kør mig op til en station eller et eller andet, hvor jeg kan komme videre ind mod København.’ ’Nej, det skal du ikke gøre,’ siger hun, ’der holder politiet’. Så sætter hun mig af ved gågaden.
Jeg bliver hentet af nogle venner. Så er jeg jo ude og holde jul og nytår. Men når man er på flugt, kan du jo ikke bare sove i din lejlighed. Så jeg er til gene for alle mine kammerater. Det ender med, at en siger: ’Du, skal vi ikke se at få det overstået? Jeg kører dig op til fængslet’, og jeg siger ’jo, jo’… At skulle se dem der i øjnene, hvor jeg havde hoppet ud igennem vinduet engang. Er du sindssyg, hvor var det flovt. Men alfa og omega var jo, at jeg var ude og holde min jule- og nytårsorlov.”
Røverhistorier, Iben Danielsen, Kriminalforlaget. Bogen er baseret på en tv-serie fra TV2 Zulu. Illustrationer: Jakob Christensen
Af Søren Gregersen
