20.04.2024

Las os grave nogle grøfter… eller noget om myter og løgnehistorier

Af Morten Thornton, fængselsbetjent og tjenestelistefører

Som vagtplanlægger i TTE Sjælland var det en nedslående omgang at læse dels den lederundersøgelse, som mit forbund har lavet og dels det interview, som I havde lavet med en enhedschef fra Storstrøm Fængsel. Nedslående, raseriopbyggende, blodtrykshævende og ikke mindst arbejdsledefremkaldende.

Når I skal sende kritik afsted, så adressér den venligst præcist og kald så en spade for en spade.

Omkring jeres såkaldte undersøgelse, så vil jeg vove at påstå, at de to spørgsmål som omhandler områdekontorerne ikke er meget værd. Alt for brede. Alt for unuancerede, men gode, hvis man vil dyrke myten om, at områdekontorerne bare er til besvær.

I spørger lederne om ‘Områdekontorets viden om virkeligheden i din institution’.

Min påstand er, at det er tåbeligt og fordrejende at spørge så bredt. Jeg vil ligeledes påstå, at jeg i høj grad kender virkeligheden i de institutioner, jeg arbejder med. Det samme gør mine kolleger på Tjenestelisten i Område Sjælland. Når man så får slynget i hovedet, at mere end halvdelen af lederne mener, at det gør jeg slet ikke eller i mindre grad, så bliver jeg ramt på min faglighed. Hvad bilder I jer ind?

Hvis det stod så galt til, så ville jeg forvente at I, eller min chef, sagde det til mit ansigt!

Det andet spørgsmål handler om ”lederne er tilfredse med den støtte, de får fra områdekontoret.” Det er vel stort set et lige så tåbeligt spørgsmål, for hvad er områdekontoret? Det er mange ting skulle jeg hilse og sige. Her er hovedparten dog i høj eller nogen grad tilfredse. Det var dejligt eller noget.

Jeg går ud fra, at I som mit fagforbund er klar over områdekontorernes opgaver, og at I derfor også er klar over, at de spænder vidt. At stille så forsimple de spørgsmål gør udelukkende en ting, det splitter os i stedet for at skabe grobund for bedre samar bejde. Det mudrer samtidig debatten om, hvad der egentligt er galt.

Side om side med lederundersøgelsen kan man så læse om en enhedschefs oplevelse af at være leder i Storstrøm Fængsel, og skal man tage artiklens ord for pålydende, så laver hun mit og mine kollegers arbejde.

Jeg ved ikke, hvad hun laver. Jeg ved ikke, om hun er presset, men jeg ved, at mine kolleger og jeg på kontoret laver det, der skal laves i forbindelse medStorstrøm Fængsels arbejdsplan.

Ledernes opgave begrænser sig til at fortælle mig og mine kolleger, om der skal beordres eller nedposteres, når der mangler folk til posterne. Skal der beordres, laver vi listerne over dem, der må beordres. Ledernes opgave er så at tage den tunge beslutning om hvem. Surt show, men det er deres job. Vores opgave er at lave alt det grundlæggende forarbejde, og forsøge at få dækket vagter ad frivillighedens vej. Der må cheferne gerne blande sig udenom. Det ser vi faktisk helst, at de gør. Desuden er en del af opgaven at hjælpe betjente med at bytte vagter og alt muligt andet.

Jeg kunne lade dette passere og sige pyt, men jeg er træt af at få skudt alt muligt i skoene, som er Tjenestelistens skyld. Jeg kunne også kommentere jeres opslag på Facebook, men det giver ingen mening. Det graver bare grøfterne dybere, kan jeg se af kommentarsporet.

Lad mig samtidig slå fast: At det ikke er tjenestetidsenhederne, der har opfundet 48-timersreglen; at det ikke er TTE, der bestemmer ansættelsespolitikken. Det er ikke vores skyld, at der mangler betjente; at det heller ikke er TTE, der har opfundet, at fængslerne skal bemandes 365 dage om året og 24 timer i døgnet også til jul, og altså også, surprise; i weekenderne; at det heller ikke er TTE, der har opfundet reglerne om korte skift, og antal dobbeltvagter man må have; At, ja jeg kunne fortsætte listen, men tænker, I har fanget pointen.

Kort sagt, så fordeler vi elendighederne efter bedste evne. Vi laver planerne, så de overholder diverse love og regler, og gu’ laver vi da fejl ind i mellem, men kontakter man os i en ordentligt tone, så kan fejl rettes, og vi kan komme videre. Det gælder både ledere, civilt ansatte og betjente.

Hvad vi ikke kan, er at give alle ferie i uge 42, sørge for en hvid jul, sikre at du som betjent ikke arbejder i weekenden eller give dig lønforhøjelse og enkelte andre ting.


Svar fra forbundssekretær Henrik Thøgersen

Kære Morten

Tak for dit indlæg.

Fængselsforbundet er på ingen måde interesseret i at grave grøfter, men i at beskrive den virkelighed, som en stor del af vores ledermedlemmer giver udtryk for.

Vores spørgeskemaundersøgelse omkring ledernes arbejdsvilkår er den tredje i rækken. Derfor er der en systematik i spørgsmålene, så man kan sammenligne denne undersøgelse med de tidligere.

Det er Fængselsforbundet, som stiller spørgsmålene, men det er 180 af forbundets ledermedlemmer (også konsulenter), som har svaret på spørgsmålene. Det er deres besvarelser, vi forholder os til.

Vi har valgt at gennemføre spørgeskemaundersøgelserne for at opnå fakta om vores medlemmers holdninger. Så vi i større grad undgår at tro, men mere at vide.

Derudover har vi fået HR-direktør Mik Grüning til at kommentere på vores undersøgelse, så den blev perspektiveret med arbejdsgivers synspunkt. Som jeg læser Mik Grünings svar, tager han i høj grad spørgeskemaundersøgelsens konklusioner til sig.

Kriminalforsorgen mangler i omegnen af 1.000 fængselsbetjente. Det er ene og alene et arbejdsgiveransvar. Det er hverken en tjenestelisteførers ansvar, eller en enhedschefs ansvar. Ikke desto mindre sidder begge på øretævernes holdeplads.


De uniformerede ledere har ikke tid til deres ledelsesopgaver