Det daglige belæg er øget med otte procent på et år. Samtidig er antallet af fængselsbetjente faldet med fem procent.
Udviklingen går den forkerte vej i forhold til antallet af betjente pr. fange i Kriminalforsorgen. I takt med at fangerne strømmer ind i fængslerne, forsvinder fængselsbetjentene tilsyneladende ud ad bagdøren.
Til trods for Kriminalforsorgens rekrutteringskampagner er det nemlig ikke lykkedes at ansætte tilstrækkeligt med nye betjente til at modsvare den naturlige afgang i form af jobskifte og pensionering.
For et år siden blev der ellers indgået en politisk aftale for Kriminalforsorgen, hvor der blev stillet 250 nye betjente i udsigt. Siden 2017 er antallet af betjente dog faldet med 121 betjente. Samtidig er det daglige belæg øget med 265 indsatte.
Der er kommet otte procent flere fanger og fem procent færre betjente på et år.
Kim Østerbye: dybt kritisabelt
Fængselsforbundets formand kalder udviklingen for dybt kritisabel. Han mener, politikerne og Kriminalforsorgen har sovet i timen i forhold til at ansætte nye folk.
”Det nytter ikke noget først at begynde at ansætte nye betjente, når fangetallet er steget. Man bliver nødt til at være på forkant med udviklingen. Nu står vi i en meget alvorlig situation, hvor vi kører med stort overbelæg, fordi der simpelthen ikke er nok betjente til at åbne flere pladser,” siger Kim Østerbye.
Direktør: Flere fanger end forventet
Ifølge Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde er der to årsager til udviklingen. For det første stiger fangetallet hurtigere end forventet. For det andet har det vist sig vanskeligt at rekruttere folk.
”Vi arbejder på, at vores bemanding skal stige. Det er derfor, vi ruller store rekrutteringskampagner ud, siger Thorkild Fogde
”Vi arbejder på, at vores bemanding skal stige. Det er derfor, vi ruller store rekrutteringskampagner ud. Men problemet er, at vi er midt i en højkonjunkturperiode. Det er desværre vanskeligt at rekruttere nye folk i samme takt som fangetallet,” siger han.
Direktøren peger på, at Kriminalforsorgen er i en omstillingsperiode, hvor belægget er begyndt at stige, efter det faldt markant fra 2013 til 2015: ”Nu skal organisationen vokse igen. Det kommer til at tage noget tid, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer på omgangshøjde igen,” siger han.
Lukning af fængsler og arrestehuse
Selvom der er kommet flere indsatte, og belægget ligger på 99 procent i 2018, fortsætter Kriminalforsorgen med at lukke kapacitet.
Tidligere er Kærshovedgård Fængsel og en række arresthuse blevet lukket. Og i juli blev det annonceret, at Møgelkær Fængsel og otte arresthuse også lukker ned.
Det virker umiddelbart ulogisk, når der mangler pladser, men der er en forklaring, siger direktøren.
”Lukningerne blev aftalt politisk i flerårsaftalen som følge af det faldende belæg, men det blev samtidig også aftalt, at pladserne kun skal lægges i dvale, så vi har mulighed for at åbne igen, hvis det bliver nødvendigt; især i den lukkede sektor, hvor belægspresset er størst. Men problemet lige nu er at skaffe tilstrækkelig bemanding til at åbne flere lukkede fængselspladser. Det er der, vi er udfordret i øjeblikket,” siger Thorkild Fogde.
Han håber, at de gode erfaringer med rekrutteringen af transportbetjente kan overføres til fængselsbetjentene: ”Vi har haft en god proces i forhold til at rekruttere transportbetjentene. Forhåbentlig kan vi gentage dette.”
Af Søren Gregersen
Læs også: Flere og flere dropper jobbet som fængselsbetjent
