18.10.2018

Flere og flere dropper jobbet som fængselsbetjent

144 kollegaer har frivilligt forladt jobbet i løbet af 2017. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år.

“Jeg siger op.” Denne besked var tidligere en sjældenhed i landets fængsler og arresthuse. Sådan er det ikke længere. Kriminalforsorgen har nemlig store problemer med at holde på sine folk.

Hvor der normalt er cirka 30 fængselsbetjente, som søger væk om året, var der i 2017 fem gange så mange. I alt søgte 144 betjente frivilligt deres afsked.

Fængselsforbundets formand synes, at tallene er dybt bekymrende: ”Det er alarmerende, at Kriminalforsorgen oplever en åreladning i denne målestok. Det minder om personaleflugt.”

Kim Østerbye kan dog godt forstå, at så mange søger andre græsgange: ”Jobbet som fængselsbetjent er desværre blevet ringere. Volden stiger. Fængslerne er overfyldte. Lønnen er lav. Og der er ikke tid til at tage sig af de indsatte. I det lys er det ikke underligt, at mange vil væk.”

HR-chef: stor stigning
Kriminalforsorgens HR-chef, Tine Vigild, siger, at alle arbejdspladser har en vis personaleomsætning, men hun er godt klar over, at der var mange medarbejdere, som søgte væk sidste år.

”Der er sket en stor stigning fra 2016 til 2017,” siger hun. HR-chefen peger dog på, at Kriminalforsorgens regler om bevilling af tjenestefrihed blev skærpet i 2017. Derfor har flere formentlig valgt at sige op i stedet for at få orlov.

I år er reglerne om tjenestefrihed lempet igen. Tine Vigild håber, at det vil forbedre statistikken: ”Midt i august var der 57 fængselsbetjente, som havde sagt op. Hvis den udvikling fortsætter, så vil der – heldigvis – være et fald i 2018,” siger HR-chefen.

Hun oplyser, at Kriminalforsorgen har igangsat et pilotprojekt, som skal give mere viden om, hvorfor folk søger væk.

Af Søren Gregersen

Læs også: Færre betjente passer på flere fanger

 

PERNILLE VALGTE AT SØGE NYT JOB EFTER 21 ÅR

Efter lang tids overvejelse startede Pernille Hansegård i maj 2018 som operatør i Novo Nordisk. For lidt tid med de indsatte og for meget tid med bekymringer gjorde udslaget.

Jeg tror, de fleste vælger at blive fængselsbetjent, fordi de gerne vil arbejde med mennesker og gøre en forskel. Det synes jeg ikke, der var mulighed for mere,” siger Pernille Hansegård, der arbejdede i Slagelse Arrest, da hun valgte at søge væk fra Kriminalforsorgen.

”Mere og mere administrativt arbejde gjorde, at jeg til slut manglede føling med, hvad der skete. Vi skulle lave handleplaner og registrere vores tid i skemaer i stedet for at bruge tiden på relationsarbejde og rent faktisk at være til stede,” siger den tidligere fængselsbetjent.

Hellere stoppe end sur og gammel
Da det nye fængsel i Storstrøm åbnede, manglede de personale, og Pernille og hendes kollegaer i Slagelse Arrest fik at vide, at de kunne blive pålagt at tage vagter i fængslet på Falster.

”Jeg ved godt, man siger ja til at arbejde over hele landet, når man starter som fængselsbetjent. Men vagter i Storstrøm ville give mig to timers transport hver vej, og så ville jeg ikke have noget liv udenfor fængslet.”

”Det blev samtidig meldt ud med flerårsaftalen, at der ville åbne én stor arrest på Sjælland, og så kunne jeg godt se i ånden, at en række små arrester ville lukke. Jeg tog ekstravagter på Vestre Fængsel, og her syntes jeg, at der var mange kampe med de indsatte og efterfølgende magtanvendelser. Jeg kunne slet ikke se mig selv arbejde i en stor arrest.”

Den første maj i år tog Pernille Hansegård orlov fra Kriminalforsorgen og begyndte som operatør i Novo Nordisk. ”Det tog tid at tage beslutningen, men jeg ville hellere stoppe end at blive sur og gammel, hvor jeg var. Jeg er glad for mit nye job og en tung vægt er røget af mine skuldre. Jeg kunne ikke længere være den fængselsbetjent, jeg gerne ville være. Men jeg savner mine kollegaer og humoren”, siger Pernille Hansegård.