Antallet af terrordømte er steget markant det sidste årti, hvilket kan øge risikoen for radikalisering blandt de indsatte.
“Det kan være svært at vide, hvad man må pointere og rapportere, uden at blive kaldt racist. Jeg mærker helt klart en berøringsangst.”
Sådan siger et medlem, da Fængselsforbundets hovedbestyrelse er samlet til foredrag med Saba Khalaj i Middelfart. Hun er kandidat i statskundskab og har udgivet en rapport om forebyggelse af vold, kriminalitet og radikalisering.
En anden fra bestyrelsen siger: ”Beder de bare mere, eller er der tale om radikalisering? Jeg aner i realiteten ikke, om jeg nogensinde er stødt på en radikaliseret indsat.”
Og en tredje: ”Jeg selv og flere af mine kollegaer er ofte i tvivl om, om den indsatte viser tegn på radikalisering, eller om det er den psykiske diagnose, der spiller ind.”
Saba Khalaj genkender det billede, hovedbestyrelsen tegner: ”Hvis vi skal den stigende radikalisering til livs, skal vi sikre, at fængselspersonalet er uddannet tilstrækkeligt til at opspore og arbejde med de radikaliserede indsatte. Sådan er det ikke lige nu,” siger hun.
Flere radikaliserede
Ifølge en ny rapport fra Center for Terroranalyse har der det seneste årti været et historisk højt antal sigtelser og domme i terrorsager i Danmark, der vil øge risikoen for radikalisering blandt indsatte.
De radikaliserede indsatte er samtidig blevet mere forskellige, og kan derfor være svære at opspore. Det forventes desuden, at antallet af muligt radikaliserede på Udrejsecenter Kærshovedgård stiger i de kommende år. Her vurderer Saba Khalaj, at vi står overfor en farlig cocktail: ”Indkvartering af de her personer på samme sted som afviste asylansøgere kan udgøre en risiko for yderligere radikalisering. Desuden kan flere af dem ende tilbage i fængslerne på grund af overtrædelser af den skærpede opholdspligt på Kærshovedgård,” siger hun.
Vi skal se det som en fordel, at vi har en myndighed, der har de her personer i sin varetægt i lang tid ad gangen.
Saba Khalaj, cand. scient. pol.
Hun mener derfor, det er vigtigt, at vi tager nye briller på.
”Vi skal se det som en fordel, at vi har en myndighed, der har de her personer i sin varetægt i lang tid ad gangen. Fængslerne kan være en ressource. Men det går jo ikke, hvis betjentene har berøringsangst,” siger Saba Khalaj.
Indsatsgruppens anbefalinger
Siden 2020 har en indsatsgruppe nedsat af Justitsministeriet, Bjelkegruppen, udarbejdet anbefalinger til blandt andet at styrke indsatsen mod radikalisering. I slutningen af 2021 kom den overordnede anbefaling: Der skal afsættes midler til, at Kriminalforsorgen kan prioritere den forebyggende indsats i fængsler og arresthuse.
Men flere af hovedbestyrelsens medlemmer oplever ikke, at dette er blevet indfriet tilstrækkeligt.
Heller ikke fællestillidsrepræsentant i Hovedstaden David Jensen: ”Vi har et it-kursus, som alle kan tage, men det skal tages, mens man er på tjeneste. Det hjælper ingenting. Vi skal have mere konkret undervisning af nogen, der virkelig har styr på det her,” siger han.
HVAD ER RADIKALISERING?
Radikalisering er karakteriseret ved en proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelsen af vold til at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål. En særlig bekymring knytter sig til personer, der har gennemgået relativt kortvarige radikaliseringsforløb, og til personer, der ekskluderes fra eller afvises af ekstremistiske miljøer, eksempelvis på grund af særligt ekstreme holdninger eller opførsel. Kilde: PET.
Nye specialiserede afdelinger
Chef for Koncern Sikkerhed Ian Gunthel pointerer, at Kriminalforsorgen har et stort fokus på at klæde sine medarbejdere på.
”Undervisning i radikalisering og ekstremisme på grunduddannelsen bliver derfor i den kommende tid revideret, for i endnu højere grad at give medarbejderne den nødvendige viden. Alle medarbejdere med klientkontakt tilbydes desuden et e-læringsforløb,” siger han.
”Kriminalforsorgen har også ca. 140 uddannede ressourcenpersoner fordelt på alle institutioner, der er efteruddannet, og som løbende bliver opkvalificeret i tendenser og udvikling på området. De øvrige medarbejdere kan blandt andet sparre med dem, hvis de er i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal indberettes,” siger sikkerhedschefen.
Derudover skal indsatsen styrkes ved etableringen af en vurderingsafdeling og en specialiseret afdeling på Enner Mark Fængsel.
”Alle terrordømte skal fremadrettet placeres her. Medarbejderne vil, i samarbejde med blandt andet medarbejdere med psykologfaglige kompetencer, foretage en risikovurdering. Herefter skal det vurderes, om den terrordømte skal videre til en almindelig fællesskabsafdeling eller specialiseret afdeling,” siger Ian Gunthel.
Af Sille Augustinussen
Fængselsbetjente: Vi er ikke trænede i at opdage radikalisering
