16.11.2017

Alternativet: Dialog kan dæmme op for vold i fængslerne

Dialog og sociale relationer mellem de indsatte og fængselspersonalet kan dæmme op for den øgede vold mod fængselsbetjente, skriver retsordfører Carolina Magdalene Maier (ALT) på Altinget.dk

De danske fængselsbetjentes sikkerhed er truet.

De negative tal taler deres tydelige sprog, og der er derfor brug for politisk handling. Men hvad er den bedste strategi til at mindske problemet og give fængselsbetjentene trygheden tilbage?

Kontrol og hårdere straffe løser ikke problemet
Vi oplever en politisk tendens til at der, så snart debatten falder på vold mod fængselsbetjente, straks tales om behov for flere ressourcer til kontrol og overvågning og højere straffe for vold mod offentligt ansatte.

Selvom det måske vil føles retfærdigt, at vold mod fængselsbetjente straffes hårdere, eller at der føres strammere kontrol, vil det ikke løse problemet.

Men denne stigende politiske tone, som taler dunder for stærkere straffe og mere overvågning, er i direkte dissonans med både international og national forskning.

Lektor i politividenskab Adam Diderichsen påpeger blandt andet over for DR1, at et fængsel, der er præget af kontrol og overvågning kan skabe et konfliktfyldt og voldeligt miljø.- Derimod virker det kriminalitetsforebyggende, når indsatte har sociale relationer og er i stand til at bevare netværk, der rækker ud over fængselsmuren. Det er de positive relationer, der har betydning for den dynamiske sikkerhed, som lektor i sociologi og kriminologi Linda Minke Kjær udtrykker det over for DR1.

Kontrol og hårdere straffe er en klassisk og perspektivfattig automatreaktion på et problem, som bør angribes mere intelligent.

Mere tid til sociale relationer mellem ansatte og indsatte
Først og fremmest bør vi lytte til fængselsfunktionærerne, når de efterlyser, at ressourcerne i højere grad bruges på, at betjentene er til stede blandt de indsatte frem for at udføre kontrol f.eks. når der foretages eftersøgning af mobiltelefoner i cellerne.

Al erfaring viser, at relationen mellem fængselsbetjente og indsatte har stor betydning for den måde, hvorpå de indsatte reagerer overfor personalet. Den manglende tid til dialog mellem betjente og indsatte er også ifølge Mette Frets Nielsen, som er Lokalforkvinde for Fængselsforbundet i Nyborg, årsagen til de stigende voldssager, som hun fremhæver over for TV 2. Derfor bør vi lytte, når fængselsfunktionærerne efterlyser mindre fængselsafdelinger og bedre muligheder for, at personalet har tid og ressourcer til at være iblandt de indsatte. Det skal vi fra politisk side skabe et råderum for.

Den tidskrævende kontrol af mobiltelefoner kan løses på en langt bedre facon end at spilde fængselsbetjentenes tid med at gennemsøge celler. Man kan for eksempel anvende antenner, som al mobilkommunikation føres igennem. Det er en strategi, man har haft succes med i flere amerikanske fængsler og er en helt anden og langt mere effektiv indsats mod problemet med mobilkommunikation i fængslerne.

Retsfølelsen skal afstemmes med forskning og erfaringer
I Alternativet finder vi det bekymrende, at politikere i mindre og mindre grad lytter til forskere og eksperter, når der træffes så alvorlige beslutninger. Kontrol, overvågning og hårdere straffe er muligvis et forsøg på at give befolkningen en stærkere retsfølelse og imødekomme en idé om retfærdighed. Men vi må ikke lade vores intuitive retsfølelse spænde ben for løsningen på et kompliceret problem. Selvom det måske vil føles retfærdigt, at vold mod fængselsbetjente straffes hårdere, eller at der føres strammere kontrol, vil det ikke løse problemet.

Derfor må forholdet mellem den kriminelles straf og befolkningens retsfølelse balanceres, så henvisning til retsfølelsen ikke legitimerer hvad som helst. Den skal derimod gå hånd i hånd med respekt for og anerkendelse af den kriminologiske forskning og fængselsbetjentenes egne erfaringer.

Hvis vi vil løse det problem, at flere og flere fængselsbetjente oplever voldelige overfald på deres arbejdsplads, er løsningen ikke øget kontrol eller højere straffe. Det er derimod at øge fængselsbetjenes muligheder for at kunne indgå i dialog og sociale relationer med de indsatte. Det øger ikke vores følelse af hævn eller retfærdighed, men det vil øge både sikkerheden og trygheden for de ansatte i fængslerne.

Læs debatindlægget på Altinget.dk her