Strengere straffe er ikke vejen frem, hvis vi skal vold og trusler mod fængselsbetjente til livs. I stedet for at gøre som vi plejer, bør vi for en gangs skyld tænke anderledes, skriver Kate Maria Vinther direktør og stifter af Det Lærende Fængsel på Altinget.dk
274 gange inden for seks måneder er fængselsbetjente blevet truet og udsat for vold.
Vi burde spørge med et stort og rungende hvorfor? I stedet for straks, som sædvane, at råbe på strafskærpelser.
Fængslernes magthierarki
I fængslerne, især de lukkede fængsler, hersker der ofte magthierarkier på alle plan. Både blandt og mellem de indsatte, personalet og ledelsen. Hvis og såfremt vi skal have ændret den magtkultur, så godt det nu er muligt i fængslerne, er det først og fremmest en anderledes ledelse og organisatorisk model, der skal til.
Så er der helt sikkert nogle, der vil sige; jamen det er Kriminalforsorgen jo allerede i gang med og har været siden 2013 med den nok største reorganisering i Kriminalforsorgens historie. Den forholdsvis nye vision og strategi går blandt andet ud på; Tæt samarbejde med omverden, en samlet ledelse, styrket internt samarbejde og sammenhængende klientforløb.
Et tættere samarbejde med omverden vil helt sikkert også påvirke de andre visioner positivt. I 2009 begyndte Kriminalforsorgen at udvikle sin egen Social Kapital version 2.0. Det viste på baggrund af forskellige trivselsundersøgelser, at det stod meget forskelligt til med fængselsbetjentenes trivsel i de forskellige institutioner.
Det resulterede i et seminar, hvor de ansatte lærte om, hvordan de opbygger tillidsforhold til de indsatte. I 2013 udkom ””Arbejdsetiske retningslinjer” fra Fængselsforbundet. En slags manual om kunsten i for en fængselsbetjent at balancere mellem det hårde og bløde.
Hvis vi vil have anderledes resultater, bør vi have betydeligt mere af Fængselsforbundets egne og visionære ”Arbejdsetiske retningslinjer, bedre uddannelses- og læringsmuligheder samt miljøer for både fængselsbetjente og de indsatte.
Belønningssystemer for indsatte og personale
Forhold og miljø, der giver mening og værdi for de to største grupper i fængslerne, nemlig de indsatte og fængselsbetjentene. Der bør implementeres et belønningssystem for begge grupper.
Der er intet som belønningssystemer, der kan motivere mennesker, samtidig med, at der bør ske en betydelig større etablering af forskellige slags afdelinger. De indsatte, der virkelig har et stærkt ønske om forandring, skal ind i et opgraderingssystem, der fungerer sådan, at deres muligheder hele tiden bliver udvidet alt efter indsatsen.
Det vil også virke motiverende på de fængselsbetjente, der har eller havde et ønske om at gøre en forskel, da de startede som fængselsbetjente. Samtidig vil det naturligvis minimere konflikter og trusler mellem de to parter. Der bør naturligvis indgå både mentor- og coach-træning i fængselsbetjentenes uddannelse. De hardcore indsatte, der ikke er interesseret i det, får ingen muligheder for at avancere, så længe de vælger ”the hard way”.
Viden til at knække kurven
Vi har al den viden, vi har brug for, til at knække kurven på det, vi plejer at gøre.
Der ligger masser af virkelig god viden klar til at blive omsat i praksis hos blandt andet SFI, Det Nationale Forskningscenter, Rockwool fondens forskningsenhed og ikke mindst Rambølls rapport fra 2013, der handler om en anderledes samarbejdsorganisering mellem det offentlige, private virksomheder og NGO’er. I rapporten findes cases fra andre EU-lande som eksempelvis Tyskland, Holland og England. Vi har de nødvendige ressourcer i forhold til både viden og økonomiske ressourcer.
Lad os for en gangs skyld gøre noget andet end det, vi plejer at gøre, i strategisk samarbejde.
