16.11.2017

Bodil Philip: Jagt på mobiltelefoner skaber uro i fængslerne

I kampen mod ulovlige mobiltelefoner har man nedprioriteret de mange opgaver, der skaber gode relationer mellem indsatte og personale i fængslerne. Det kan i sidste ende gå ud over betjentenes sikkerhed, skriver forhenværende inspektør Bodil Philip på Altinget.dk

Så skete det igen. Et alvorligt overfald på en fængselsbetjent. Tirsdag 12. juli 2016 blev en fængselsbetjent skudt i benet foran Statsfængslet i Nyborg på vej til arbejde.

Allerede samme aften meldte justitsminister Søren Pind (V) ud, at regeringen ville skærpe straffen for denne form for kriminalitet.

Den beskrevne handling er grum. Den er grum for den fængselsbetjent, det gik ud over, og frygtskabende for alle kollegaerne. Ting som dette er en trussel mod Kriminalforsorgen. Det er slemt at blive udsat for vold i fængslet, men endnu værre udenfor, hvor man er uden beskyttelse og uden mulighed for øjeblikkelig hjælp.

Derfor er det også glædeligt, at der reageres. Udmeldingen om strengere straffe vil jeg se som et bidrag til debat, da man endnu ikke kender retssystemets vurdering af sagen.

For nogle år siden indgik Kriminalforsorgen en aftale med politiet om, at bliver personalet udsat for vold i deres fritid, prioriterer politiet ikke blot opklaring af sagen højt, men også at komme til stede umiddelbart efter episoden. Sådan noget giver tryghed. Er trusselsbilledet alvorligt, gives der yderligere beskyttelse. Straf er kun en del af problemstillingen om vold mod fængselsbetjente. Der skal tages hånd om den, der udsættes for vold, og der skal forebygges.

Brug for forudsigelige rammer
Spørger man en indsat om, hvordan det går, svares ofte: “Stille og roligt”. Det samme gælder fængselsbetjenten. Men den stille og rolige afdeling kommer ikke af sig selv. Den får man kun, når det lykkes for fængselsbetjenten at skabe en forudsigelig ramme. At forudsige, når en indsat får en dårlig dag, at forebygge og håndtere konflikter, at rumme den ulykkelige indsatte, at skærme den psykisk syge, mens han venter på en plads på en psykiatrisk afdeling. At sikre et tåleligt ophold for alle, hvor ikke nogle enkelte bestemmer over andre, at samarbejde med kollegaerne, når det gælder, og meget meget mere.

Opgaverne er mangfoldige og kan kun lykkes, hvis personalet føler sig trygge i arbejdets udførelse, er af den rette støbning og får en god uddannelse. Det er opgaver, der er blevet prioriteret i Kriminalforsorgens flerårsaftaler, og som der over årene er bevilliget millionbeløb til. Tryghed i arbejdet får man, når der er en passende balance mellem de opgaver, der skal udføres, når der er personale nok, og deres holdninger og uddannelse svarer til opgavens karakter.

Kampen mod mobiltelefoner
I den senere tid har opgaverne på væsentlige områder ændret sig. I kampen mod mobiltelefoner har man måttet nedprioritere de mange opgaver, der er med til at gøre hverdagen “stille og rolig”. Hvor man før prioriterede relationsarbejdet med de indsatte højt, og således i vid udstrækning forebyggede konflikter, er en mere statisk indsats mod ulovlige mobiltelefoner blevet prioriteret.

Nu kræves der tekniske løsninger, kontrol og rutinemæssige indsatser. Det betyder, at tid til det relationsarbejde, der er en grundstenen i Kriminalforsorgens arbejde og grundlaget for, at man får “stille og rolige” dage, og at udvikling lykkes, nu bruges til at visitere indsatte, celler, arbejdspladser, skoler og udeområder i et omfang, der aldrig er set før. Hvad enten der er mistanke om en ulovlig telefon eller ej. Balancen i opgaveløsningen for fængselsbetjente er flyttet fra en mere intelligent relationsbaseret indsats til en indsats præget af teknik og kontrol. Der er ingen tvivl om, at den store indsats mod ulovlige mobiltelefoner betyder færre telefoner, men prisen er høj.

Mere personale og bedre uddannelse, som Trine Bramsen (S) foreslår, er noget af svaret, men det er også nødvendigt at se på de regimer, som det store fokus på mobiltelefoner har skabt.

Jeg har intet grundlag for at sige, at overfaldet på fængselsbetjenten foran Statsfængslet i Nyborg har noget med situationen at gøre, men hvis der aktuelt er blevet færre “stille og rolige dage” for både personale og indsatte, kan det ikke undre.

Politisk handling
Det er i dette perspektiv, at det glæder mig, at man fra fleres side har tilkendegivet, at man i de kommende måneder politisk vil drøfte situationen. Jeg kan kun håbe, at politikerne vil anlægge et helhedssyn på Kriminalforsorgen, hvor man gør brug af alle personalets kompetencer og genovervejer, om det store fokus på ulovlige mobiltelefoner, som man har set i den senere tid, ikke bør omtænkes.

Kriminalforsorgen er en alt for kompliceret størrelse til, at der kommer noget godt ud af at opprioritere et område i det omfang, som det er sket her på bekostning af meget andet, herunder også indsatsen mod vold mod personalet. Gør man det, er jeg overbevist om, at det bliver tryggere for fængselsbetjenten at gå på arbejde, og at der bliver længere mellem de alvorlige voldssager mod personalet.

Læs debatindlægget på Altinget