Sarah og Simone er glade for at starte som fængselsbetjente, men de er også frustrerede. De oplever, at hverdagen er presset i Kriminalforsorgen, og at man som ny elev ofte er alene med de indsatte.
Man stiller høje krav til sig selv, når man begynder i et nyt job. Sådan er det også for 22-årige Sarah og 24-årige Simone, som er nye betjente i Kragskovhede Fængsel. Men de må sande, at de ikke kan leve op til de krav og forventninger, som de har til sig selv.
De oplever, at nye elever ikke altid får tilstrækkelig opbakning: ”Da jeg startede i december, overraskede det mig, hvor hurtigt man bliver kastet ud i det. Der bliver lagt ekstremt meget ansvar på vores skuldre, og det er ikke hver dag, der er erfarne betjente på alle enheder, som man kan støtte sig op af,” siger Sarah i vagtstuen i fængslets lukkede afdeling.
For at dække personalebehovet er der kommet mange nye kollegaer til. Det betyder, at eleverne udgør en stor del af den samlede bemanding, og at de ofte er alene på vagt uden erfarne betjente.
Det er ikke usædvanligt, at to elever er alene på tre afdelinger med 30–40 indsatte på hver afdeling.
I nogle situationer går eleverne solo på den lukkede afdeling: ”Det er svært at forstå, at man er alene i flere timer. Vi må ikke glemme, at det er kriminelle, som vi har med at gøre. Det kan godt være skræmmende, hvis der sker noget,” siger Sarah.
Det er dog ikke kun sikkerhedsspørgsmålet, som går de to elever på. Det er også den faglige udvikling i en presset hverdag: ”Vi vil gerne have 100 procent styr på tingene, men der er mange opgaver, som vi må lade ligge. Den følelse er meget frustrerende, når man har høje forventninger til sig selv,” siger Simone.
Det er svært at forstå, at man er alene i flere timer. Vi må ikke glemme, at det er kriminelle, som vi har med at gøre
Fra skole til job
Simone begyndte på skolebænken i Birkerød 1. april 2019 og Sarah i Møgelkær 1. oktober 2019. På skolen fokuseres der meget på relationsarbejdet. Men de oplever, at virkeligheden er en anden ude i institutionerne.
”Mange af de ting, som man bliver præsenteret for på uddannelsen, stemmer ikke overens med jobbet. På skolen bliver der lagt stor vægt på kontakten med de indsatte. Men i hverdagen er kontakten meget begrænset. Det er der simpelthen ikke tid til,” siger Sarah.
Simone uddyber: ”Du lærer ikke et menneske at kende ved at læse oplysninger på en computerskærm. Vores relationsarbejde begrænser sig til få korte øjeblikke med de indsatte – for eksempel når vi går til købmanden.”
De to elever understreger, at deres kritik skal opfattes konstruktivt: ”Det er ikke for at skælde ud eller brokke os. Vi har et håb om at blive her i rigtig mange år. Men det kræver, at vi lærer de ting, vi skal,” siger Simone.
Tag hånd om eleverne
Fængselsforbundets tillidsmand Karsten Pedersen i Kragskovhede er enig i den kritik, de to betjente kommer med: ”Kriminalforsorgen skal blive bedre til at tage hånd om nye kollegaer. Der er ikke tid nok til at tage sig af dem.”
Han synes, at eleverne i alt for høj grad indgår i den normale postbesættelse, uden at man skeler til, at de også er under oplæring: ”Der er blevet skåret hårdt i bemandingen de seneste år. Samtidig er flere kollegaer udstationeret til andre institutioner. Det betyder, at eleverne bliver spændt for hårdt for. Men det er ikke rimeligt, når de står for driften alene,” siger han.
”Vi tager ansvar for eleverne”
Institutionschef Lene Theilgaard er glad for de mange nye engagerede betjentelever: ”De er ansat til at løse en vigtig opgave, og vi har brug for deres arbejdskraft. Vi har fuld opmærksomhed på den oplæringsopgave, det er at sikre nye medarbejdere en tryg start. Det betyder, at vi vurderer den enkeltes ressourcer og sætter dem i spil til løsning af flest mulige opgaver – det har vi rigtig gode erfaringer med.”
På spørgsmålet om personalemanglen fremhæver institutionschefen, at ledelsen altid foretager konkrete sikkerhedsvurderinger i disponeringen af den daglige drift.
”Vi lægger stor vægt på, at man altid kan gå til sin leder, hvis man er i tvivl om noget, og vores ledere bruger meget tid på at supervisere og prioritere opgaverne for vores elever. Men vi skal stadig blive endnu bedre til at skabe en forståelse for, at relationsarbejde er en metode, som anvendes i alle de gøremål, betjentene har i løbet af en normal hverdag.
Brug de store arresthuse
Også områdetillidsrepræsentant Brian Hedensted er bekymret for elevernes vilkår. Han mener, at det er i fordelingen af eleverne, man skal lede efter løsningen på problemet.
”Det er glædeligt, at der er så mange, der vil arbejde i Kriminalforsorgen, men med ansættelse af mange elever på kort tid, kan det lægge et pres på de fastansatte kollegaer, som står for oplæring og vejledning. Alle ønsker jo de bedste vilkår i forhold til oplæring af vores nye kollegaer. I min optik er det væsentligt, at eleverne fordeles jævnt. I den forbindelse kan man overveje igen at bruge de store arresthuse som uddannelsesinstitutioner, så det ikke kun er fængsler, der kan have elever ansat,” siger Brian Hedensted.
Af Søren Gregersen
Læs også:
