Af Bo Yde Sørensen, forbundsformand
Vi udfører hver eneste dag en ekstra indsats, som sikrer, at vores retssamfund ikke falder fra hinanden: Fængselsbetjente går rundering, værkmestre skifter værkstederne ud med fængselsgangene og transporter aflyses. Vi er overgået til 12-timers vagter langt de fleste steder.
Vi har på denne måde været med til at tage beslutninger, der for kollegaernes regning får Kriminalforsorgen til at køre rundt. Som det allersidste har vi accepteret, at der kan afviges fra 48-timers reglen, så kollegaerne må arbejde 60 timer om ugen.
Alt imens skiftende regeringer med bandepakker og strafskærpelser har skubbet os længere ud mod kanten.
Men nu er vi der, hvor vi ikke kan bede vores kollegaer om mere.
Derfor er vi nødt til at se “luk på nat” som en nødløsning. Også selvom de indsatte må sidde på cellerne i op til 23 timer i træk.
Selvfølgelig skal vi sikre deres besøg, og de skal kunne komme til lægen og ryge deres smøg på gårdturen. Men for at vi kan overleve, er vi nødt til at låse døren i stedet for at åbne til fællesskabet.
Samtidig har vi behov for at sætte gang i en exit-strategi, så vi kommer tilbage til en normal hverdag.
Vi skal af med 12-timers vagterne, så vores kollegaer igen kan se deres familier. Vi skal tilbage til, at de rent faktisk kan udføre det arbejde, de blev ansat til. Værkmestrene skal tilbage på værkstederne og fængselsbetjentene skal have tid til noget så simpelt som at tale med de indsatte.
Luk på nat er ikke en god idé, men alternativet er værre. Nu er det samfundets tur til at vise, de er ansvaret voksent. Det er samfundets tur til at levere noget tilbage til os.
For vores alles skyld.
