20.10.2020

”Vi er meget opmærksomme på vores ledere”

Kriminalforsorgens nye HR-direktør, Mik Grüning, svarer på kritikken i lederundersøgelsen.

De uniformerede ledere er utilfredse med deres arbejdsvilkår på flere punkter. Det viser Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse, som vi gennemgik i seneste fagblad.

Lederne savner helt grundlæggende tid til at løse den opgave, som de er ansat til: At lede og fordele arbejdet. Alt for megen tid går med drift, administration og kontrol.

”Opgaver som i mange tilfælde kunne løses af studentermedhjælpere,” skriver en leder i undersøgelsen.

Lederne vurderer, at de i gennemsnit bruger cirka tre-fjerdedele af tiden på kontrol og drift og kun én fjerdedel på ledelse.

Lederforeningens formand, Jacob Falkenby, mener, det er en forkert måde at bruge ressourcerne på: ”Det er vores opgave at sikre, at institutionerne kører i et ordentligt gear. Det er ret svært, når vi hele tiden skal løse administrative driftsopgaver.

Vi har bedt Kriminalforsorgens nye HR-direktør, Mik Grüning, om at forholde sig til ledernes kritik.

Han er klar over, at der er problemer i lederjobbet: ”Vi er meget opmærksomme på, at vores ledere i en længere periode har oplevet, at balancen mellem drift- og administrationsopgaver og de øvrige ledelsesopgaver har været udfordret. Den enkelte leder har haft oplevelsen af at ’sande til i drift’.”

Han håber, at Kriminalforsorgens indsats for at nedbringe sygefraværet, som omfatter en ”tæt og behovstilpasset indsats over for Kriminalforsorgens ledere”, på sigt vil kunne frigøre tid til andre opgaver hos den enkelte leder.

Lederne savner helt grundlæggende tid til at løse den opgave, som de er ansat til: At lede og fordele arbejdet. Alt for megen tid går med drift, administration og kontrol.

Stort arbejdspres
Ubalancen i jobbet og den generelle personalemangel i Kriminalforsorgen øger arbejdspresset for lederne. Der er simpelthen for få ledere til at løfte opgaverne.

”Det er umuligt at nå det hele, når der ikke er nogen betjente at uddelegere opgaverne til,” skriver en leder for eksempel i undersøgelsen.

Mik Grüning vil forsøge at aflaste lederne i højere grad: ”Vi er meget opmærksomme på, at den markante stigning i belægget har medført et tilsvarende markant øget opgavepres og dermed behov for mere uniformeret personale. Det har medvirket til, at arbejdsmiljøet bliver udfordret både fysisk og psykisk og øger arbejdspresset på den enkelte leder,” siger HR-direktøren og fortsætter: ”Kriminalforsorgen arbejder løbende på at imødegå udfordringerne og har senest påbegyndt et arbejde med at se på hvilke tiltag, der akut kan afhjælpe de udfordringer, medarbejderne møder i hverdagen.”

Han oplyser, at Kriminalforsorgen arbejder på en analyse, som skal belyse, hvad lederne bruger deres arbejdstid på i hverdagen. Den skal blandt andet afdække, hvor lederne har behov for støtte.

Savner indflydelse
Indflydelse og udvikling i jobbet kritiseres også af mange ledere i forbundets undersøgelse.

Ifølge Jacob Falkenby er det stærkt bekymrende, at ledernes oplevelse af medindflydelse er faldende: ”Hvis der ikke bliver lyttet til os, så bliver tingene ikke bedre. Det er jo os, som ved, hvor de virkelige problemer er,” siger han.

Kun 12 procent af lederne mener, at Kriminalforsorgen tilbyder relevant efteruddannelse. Til denne kritik svarer Mik Grüning: ”Relevante udviklingstilbud til vores ledere skal naturligvis være i fokus.”

Han gør opmærksom på, at 226 ledere var på lederkurser i 2019, og at Kriminalforsorgen arbejder på at give lederne yderligere kompetenceudvikling gennem ledernetværk.

Ledernetværkene skulle være startet i dette efterår, men på grund af coronaepidemien forventes de at begynde i foråret 2021.

Af Søren Gregersen