Der skal være bedre sammenhæng på tværs af fængsler og arresthuse, når det kommer til undervisning af indsatte. Derfor er der i disse dage seminar for dem, der står for at skabe ny viden inde bag murene. Fagbladet har interviewet tre deltagere.
Når indsatte undervises i fængsler og arresthuse er målet en solid resocialiserende indsats. Men selvom værkmestre, betjente, skolelærere og instruktører alle arbejder mod samme pejlemærke, er vejen derhen vidt forskellig fra fængsel til fængsel.
Det skal der laves om på, så Kriminalforsorgen har trommet 160 undervisere fra nær og fjern sammen til seminar i Svendborg i går og i dag. De forskellige undervisere skal udarbejde, det man kalder et fælles pædagogisk didaktisk grundlag – altså en form for ensretning af den undervisningsindsats, der foregår i fængslerne.
Konkret bruges de to dage til at finde en måde at dele værdifuld viden mellem de forskellige faggrupper. Og de er selv drivkraften i det arbejde, der foregår på seminariet. Hele processen er nemlig bottom-up: Altså at deltagerne bidrager aktivt med deres konkrete praktiske erfaring.
Men hvorfor skal undervisningen overhovedet ensartes på tværs af Kriminalforsorgen?
Ifølge projektgruppen er det vigtigt at sætte det pædagogisk-didaktiske arbejde på dagsordenen, og dermed muligheden at styrke undervisernes faglighed i Kriminalforsorgen.
”Hvornår har du sidst lært noget?”
Hvis man er dukket op til seminariet i håb om at læne sig tilbage med korslagte arme, bliver man skuffet. Der er nemlig masser af workshops og gruppearbejde på dagsordenen. Det første spørgsmål, der slynges ud er om lærernes erfaring med egen læring: ”I hvilken sammenhæng har du selv sidst lært noget, og hvad var vigtigt for det?” spørger en af oplægsholderne.
”Skal det være stuerent?” spørger en kvindelig deltager med et glimt i hjørnet, inden snakken for alvor sætter ind ved de runde borde.
Otte temaer om læring
Deltagere skal diskutere en række temaer, der er essentielle for læring, når det kommer til de indsatte. Det gælder for eksempel relationerne mellem undervisere og elever, og hvordan man fastholder motivationen blandt de indsatte. Diskussionerne og de forskellige erfaringer samles og bliver en del af det fælles pædagogisk didaktiske grundlag.
Fagbladet opsporede tre af forbundets medlemmer og spurgte dem om deres syn på arbejdet med at undervise indsatte:
Mette Bonde Mikkelmann, fængselsbetjent, Søbysøgaard
I hvilken sammenhæng underviser du?
Jeg er programinstruktør i ‘anger mangement’ og KFP, men jeg med her fordi jeg underviser i ‘konflikthåndtering og kommunikation’. Jeg er oprindeligt uddannet lærer, så jeg har en naturlig interesse i det her.
Hvad forventer du konkret at få ud af de to dages seminar?
Jeg håber på, at vi får input som undervisere i forskellig fag til at trække i samme retning. Og jeg håber også helt overordnet, at vi kan arbejde ude i fængslerne med at give undervisning et bedre ry. Det kræver et fokus helt fra oven, og det skal ‘nurses’ i alle led i organisationen og alle faggrupper. vi skal trække i samme retning. Faggrupperne imellem har ikke altid blik for vigtigheden af hinandens faglighed. Forhåbentlig får vi et større fællesskab.
Hvad er vigtigt for, at undervisningen er god?
Koordineringen af indsatsen for de indsatte er meget vigtig. Rent praktisk skal vi klædes bedre på til at koordinere, og det er også en stor udfordring for ledergruppen, fordi undervisning kræver stor fleksibilitet, for at kunne gøre det optimale for klienterne. Det vigtigste er en fælles retning for de forskellige faggrupper.
—————————————————————————————————————————————–
Torben Uhre Hansen, værkmester, Enner Mark Fængsel
I hvilken sammenhæng underviser du?
Jeg er på vedligehold, så det er blandet. Oprindelig er jeg uddannet automekaniker og fængselsbetjent.
Hvad forventer du konkret at få ud af de to dages seminar?
Jeg vil meget gerne have et indblik i, hvordan andre tilrettelægger deres undervisning, hvordan de når deres delmål med de indsatte og hvordan de motiverer de indsatte.
Hvad er vigtigt for, at undervisningen er god?
Der skal være et klart mål og konkret mål for den indsatte for at tage et undervisningsforløb. Jo hurtigere det kan blive konkret desto bedre. Vi kører EUD-forløb (erhvervsuddannelser, red.) i fængslet, og der er det vigtigt for den indsatte at kunne se at forløbene bygger på hinanden, så man til slut er en eller anden form for håndværker.
—————————————————————————————————————————————–
Michael Heitmann, værkmester, Jyderup Fængsel
I hvilken sammenhæng underviser du?
Jeg er fastholdelseværkmester, hvilket vil sige, at jeg arbejdsplacerer indsatte, så de forbliver motiverede. Derudover underviser jeg indsatte i førstehjælp og AMU-kurset ‘kommunikation og konflikt’.
Hvad forventer du konkret at få ud af de to dages seminar?
Jeg håber på at få et indtryk af, hvordan vi kan ensarte vores undervisning, og forhåbentlig af den vej skabe et bedre undervisningsmiljø.
Hvad er vigtigt for, at undervisningen er god?
Jeg er sikker på at en ensartethed vil højne niveauet, og i den sidste ende komme de indsatte til gode.
Af Kristian Westfall