Det er fængselsbetjente, der er tættest på de indsatte og kan opdage spor på radikalisering. Den mulighed forspilder vi, når der ikke længere er tid til at opbygge tillid. Det mener Anja Dalgaard-Nielsen fra Forsvarsakademiet.
Fængslerne huser radikaliserede indsatte, der kan planlægge terrorhandlinger og udvide deres netværk, mens de afsoner. Det er op til fængselsbetjentene, der har den daglige kontakt, at opdage når indsatte hverver andre indsatte eller udviser tegn på radikalisering. Men kontakten er blevet minimal på grund af den store personalemangel, Kriminalforsorgen lider under.
Det er set i både Danmark og udlandet, at radikaliserede går direkte fra afsoning til terrorhandling. Omar Abdel Hamid El-Hussein, der stod bag terrorangrebene i 2015, er ét eksempel på en situation, ingen ønsker gentaget.
Truslen er ikke blevet mindre de sidste fem år. Center for terroranalyse under PET vurderer, at der hviler en alvorlig terrortrussel over Danmark.
Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Hun forklarer: ”PET kalder det en ’erkendt trussel,’ og det er en trusselskategori, man bruger, når man vurderer, at intention, kapacitet og planlægning er til stede. Truslen kommer fra militante islamister, men også højreekstremistiske miljøer rører på sig. Truslen herfra betegner myndighederne som ’generel’ – det er et trin lavere end ’alvorlig’.”
Men det kan godt lade sig gøre at standse terrorplaner i fængslerne. Det kan endda lykkes at dreje radikaliserede indsatte i en ny og positiv retning. Her spiller fængselsbetjentene en essentiel rolle.
”Forskning viser, at det lykkes for nogen at komme ud af ekstreme miljøer, og at et fængselsophold kan blive et vendepunkt. Det kan have en positiv effekt, at de kommer væk fra det ekstreme miljø og får muligheden for at reflektere,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Hvis det skal lykkes, kræver det, at fængselsbetjentene kan opbygge tillid og relationer til den indsatte og derigennem har mulighed for at vise ham eller hende væk fra den negative, sociale påvirkning uden for fængslet.
”Det kræver overskud og engagement at opdage negative tendenser hos en indsat, og det kræver endnu mere overskud og engagement at trække ham eller hende i en ny og positiv retning. Den mulighed forspilder vi, når fængselsbetjentene ikke føler, at de er klædt på til opgaven. Når fængslerne er underbemandede, er det formodentlig også vanskeligt at finde tid og overskud til at opbygge tillid og til at arbejde rehabiliterende i forhold til radikaliserede indsatte,” siger hun.
Når fængslerne er underbemandede, er det vanskeligt at finde tid og overskud til at opbygge tillid, siger Anja Dalgaard-Nielsen
Fængselsbetjentene er frontlinjemedarbejdere
Anja Dalgaard-Nielsen tegner i udgangspunktet et positivt billede af Danmark og myndighedernes evne til at gribe ind og dele viden.
”Vi har en potentiel styrke i Danmark, fordi myndighederne generelt er gode til at arbejde sammen. Fængselsbetjente, ssp-medarbejdere, lærere og socialrådgivere er alle på forskellig vis frontlinjemedarbejdere, der er tæt på udsatte borgere i hverdagen og har den bedste mulighed for at spotte tegn, reagere og opbygge tillid gennem relationsarbejde. Myndighederne i Danmark er generelt indstillet på at arbejde i netværk og dele viden. Men det kræver tid og engagement, og derfor forspilder man muligheden, når der er for meget pres på de medarbejdere, der er tættest på,” siger hun.
Bo Yde Sørensen mener ikke, man kan komme radikalisering til livs med den måde, der drives fængsler på i Danmark netop nu.
”Vi har stor fokus på den statiske sikkerhed med kontrol og overvågning, mens den dynamiske sikkerhed og kriminalitetsforebyggelse er nedprioriteret. Desværre er den nuværende personalekrise med til at trække i den forkerte retning,” siger han.
Af Maria Hamilton