Af Sara Ottesen, Fængselsbetjent,
Jeg er fængselsbetjent. Jeg er stolt af mit arbejde.
Jeg er stolt af at mine kolleger kan tage barnets 1. sygedag flere gange om året uden frygt for at blive fyret.
Jeg er stolt af at gøre et stykke arbejde for samfundet.
Jeg er stolt af at gøre en forskel på mit arbejde.
Jeg er stolt af at vi arbejder aften, nat, weekend, jul, pinse, påske uden at brokke os.
Jeg er stolt af at vi står sammen og arbejder ekstra når der er sygdom, overfald på kolleger, manglende bemanding.
Jeg er stolt af, at vi løber stærkere når det gælder.
Men:
Jeg er træt af at blive mødt med arrogance og statistikker, der bevidst skal vise at vi får alt for meget i løn i forhold til det private arbejdsmarked.
Jeg er træt af at få skyld for at vi ikke er effektive.
Jeg er træt af at mange af mine kolleger bliver psykisk nedbrudt.
Jeg er træt af at vi til stadighed mødes med nye krav uden at få hverken højere løn eller bedre bemanding.
Jeg er træt af at blive punket med at vores sygefravær er alt for højt.
Jeg har været ansat i Kriminalforsorgen i 25 år og jeg er fanme stolt over hvad vi udretter på trods af diverse bandepakker og kontrol, på kontrol på kontrol. Og i den forbindelse er det administrative arbejde steget betragteligt, så det fylder alt alt for meget i en hverdag. Det gælder os på gulvet fængselsbetjentene, socialrådgiverne, enhedledere, enhedschefer osv. Der er så meget kontrol af kontrollen, at timerne bliver for få.
I, regeringen, har gennem de seneste år trukket det ene nye initiativ ned over os efter det andet. Og vi har taget det på os og løst opgaverne. Fordi vi er gode, ansvarlige og pligtopfyldende ansatte – statsansatte! Vi har lange vagter, vi ved ikke altid om vi kan gå hjem, når vi rent faktisk har fri. Vi har frokost – når tjenesten tillader det ( det gør den ikke altid). Vi arbejder hele døgnet. Vi arbejder på alle helligdage. Vi har ofte mange timer hen over sommeren for at der kan afvikles ferie. Vi har, med baggrund i de indsatte, flere sygedage end andre.
Men en ting vi ikke har er HØJ løn.
Tag i betragtning, hvad det er vi arbejder med.
Tag i betragtning, hvor og hvornår vi arbejder.
Tag i betragtning, at vi IKKE kan rekruttere personale.
Tag i betragtning at jeg i morgen kan blive bedt om at arbejde et andet sted, i et andet fængsel og i en anden del af landet.
Vi har fået mange penge tilført, vil i sikkert påpege. Men når først vi overtager politiets transporter, bygger et kvindefængsel og skal bemande udrejsefængsler så er de penge hurtigt væk, som i et vindpust. Jeg vil tales med og ikke til. Jeg vil ikke tales ned til med forblommede løfter om bedre tider. Jeg vil have fakta på bordet. Vis mig evidens på at jeres stramninger (læs hårdere afsoning) skulle have en præventiv effekt? Vis mig evidens på at kontrol af kontrol af kontrol giver større effektivitet? Vis mig evidens på at vi får for meget i løn? Jeg vil fortsat gerne være stolt af mit arbejde!
