09.10.2024

Tak for tilliden!

Af Bo Yde Sørensen, forbundsformand

Jeg vil gerne på vegne af hele forbundsledelsen takke for genvalget på vores kongres. Jeg lover, at vi i de kommende fire år vil gøre det yderste for at leve op til den tillid, som I har vist os.

Fængselsforbundet er sat i verden for at styrke arbejdsforholdene for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Det gør vi på en lang række og kanter. Blandt andet ved at pege på de steder, hvor der er problemer. Men vi taler altid vores fag op – vi er nemlig stolte af det – og vi vil det, det bedste.

Derfor værner vi om den gode historie om vores medlemmer. De har nemlig – trods trængslerne – stadig en tårnhøj faglighed, som har kæmpestor betydning for trygheden i Danmark. De fortjener al den ros, som man kan drive frem.

I de kommende fire år vil vi sætte endnu mere blus under vores arbejde for at forbedre vores fags omdømme. Vores arbejde er som bekendt meget mere end nøgler og sikkerhed. Det er der desværre mange, som ikke ved.

Vi håber derfor, at alle vil være med til fortælle de gode historier om menneskene bag uniformen, overalt hvor det er muligt.

Vi ser det om en del af den genstart af Kriminalforsorgen, som der er brug for. Vi brænder nemlig for at gøre forskel, hvis bare vi får rammer og muligheder for det.

Det er også derfor, at vi er så glade for, at kongressen besluttede det nye positive fokusområde.

Jeg ser frem til de næste fire år – tak igen for tilliden!