Nøjagtig på seksårsdagen for den seneste studietur til Polen i 2009, tog Region 6 igen til Stettin.
Af Steen Væver, Enhedsleder i Viborg Arrest
Etatsudvalgets fritidsudvalg fordeler hvert år penge til idrætsformål i Kriminalforsorgen. I år fik fritidsudvalgets Region 6 penge til en studietur til Polen.
Vores naboland mod syd er stadig et billigt og spændende land at gæste, og fængselsmyndighederne åbner gerne dørene for at vise deres fængsler og arresthuse frem. De giver udtryk for, at de gerne vil tage ved lære af os, og tilnærme sig vores måde at forvalte frihedsberøvelsen på.
Det var de erfarne rejsearrangører fra Pension Skejby som stod i spidsen for årets studietur. Lige fra de første deltagere steg på bussen, oplevede vi ”Skejby Tours” service. Morgenmaden var indkøbt og serveret, og manglede man noget, var der fluks kaffe og vand. Det blev til en ganske behagelig tur, og efter en dags rejse landede vi i Stettin.
Kollegaer i kampuniform
Dagen efter skulle vi på det første fængselsbesøg i det lukkede fængsel Zaklad Karny i byen Goleniow en times kørsel nordøst for Stettin. Nogle af os har tidligere været på besøg i samme fængsel tilbage i 2009, og formålet med på ny at aflægge et visit var at se, om der var sket en udvikling.
Vi blev igen godt modtaget af fængslets ledelse, der indledningsvis gav os en kort briefing, inden det første hold blev sendt på en rundtur. De resterende kunne underholde sig med at kigge på det udstyr medlemmer af indsatsstyrken var iklædt og havde medbragt. De stakkels kollegaer stod i fuld kampuniform med hætte, hjelm, benbeskyttere med videre i de tre timer besøget varede.
Korpset af fængselsbetjente er mere militante, noget der givetvis skyldes deres kulturelle fortid, hvilket vi så i et videoklip, hvor fængselspersonale deltog i kæmpe militærparader. Fængslets nuværende kapacitet er på ca. 1.000 mandlige indsatte, der repræsenterer alle typer af indsatte. De polske fængsler har i disse år cirka 80.000 mandlige indsatte og cirka 2.800 kvindelige indsatte.
Fangeoprør
Fængslet var i 1989 udsat for et stort oprør, der bundede i de dårlige forhold der fandtes. Meget blev ødelagt og noget brændte ned, så man har efterfølgende brugt mange kræfter og penge på at bygge om og gøre forholdene bedre.
Vi kunne se, at der var sket en vis renovering af nogle bygninger, men der er stadig en del arbejde, der venter. Og sådan må det være i bygninger, der stammer fra starten af 1900-tallet og måske ikke er opført i bedste kvalitet.
Vore værter understregede flere gange, at de meget gerne vil lære af de nordiske fængselssystemer, hvor der er en tættere kontakt til de indsatte. Det er ikke noget, der kommer fra dag til dag, men de arbejder kontinuerligt på opgaven, og vi fornemmede, at stemningen og omgangstonen mellem ind- og ansatte var OK. Men der er stadig synlige forskelle på, hvordan vi har indrettet os.
De har umiddelbart en hårdere tilgang til hvorledes eventuelle optøjer løses, og hvordan de hindrer flugt.
Der er de sædvanlige skydetårne, hvor patronerne i deres AK 47 godt nok er skiftet ud med gummikugler, så de ikke er dræbende, men det sender et signal om, at systemet er klar til at tackle og klare optøjer og lignende.
Derudover har de en flok hunde – seks styk – til bevogtningsopgaver. Tidligere var de i løbegårde inden for ringmuren, men nye regler siger, at de nu skal være sammen med deres fører. Derudover har de selvfølgelig også narkohunde, som vi kender dem hjemmefra.
Gallamiddag
Om aftenen var der arrangeret gallamiddag på den lille hyggelige restaurant Kuznia i Stettin. De kan faktisk godt lave mad dernede. Kvaliteten er i top og priserne er bestemt til at have med at gøre. En super aften!
Næste dag skulle vi besøge arresthuset i Stettin. Der er normalt plads til 660 indsatte, men grundet ombygninger er der pt. kun cirka 400 mænd.
En lille pudsig ting er, at der på alle indvendige døre står, hvor meget plads der er i cellen. Ud fra det tal der står på celledøren, kan man så beregne, hvor mange indsatte der må anbringes derinde. Står der eksempel 7,3 m2 , så må der være to indsatte i rummet. Der skal nemlig være tre kvadratmeter minimum til hver indsat – bestemt ikke luksus.
Fængselshospitaler
Man kan med rette diskutere, om det altid er os i Norden, der er foran i måden vi har indrettet vore fængsler og arresthuse, eller om vi måske kan lære lidt af vore naboer.
I nogle arresthuse og fængsler i Polen er der fængselshospitaler. Det betyder, at der er mulighed for at behandle og overvåge de syge i fængselsregi med sygeplejersker, læger og psykiatere 24 timer i døgnet.
Det er noget andet end et til tider utilgængeligt overfyldt psykiatrisk system, som vi har herhjemme, hvor indsatte må nøjes med korte samtaler med en læge eller psykiatere i bedste fald en gang om ugen.
Sidste stop Berlin
Godt fyldt op med indtryk og fakta om det polske fængselssystem satte vi kursen mod Berlin. Vel ankommet blev vi indkvarteret på Agashotel. Det vil sige, at de fleste af os fik et værelse. Hotellet var nemlig blevet overbooket med nogle af de flygtninge, der strømmer ind over Europas grænser.
Næste dag blev til en herlig dag i den dejlige tyske hovedstad, hvor alle på egen hånd fik gode oplevelser. Godt mætte på såvel oplevelser som gode middage, vendte vi næste morgen snuden hjemad.
Stor tak til Ragnar Rypestøl, Malene Thyssen og Kim Eienstrand fra Skejby for et fantastisk stykke arbejde og den energi I lægger i projekt studietur gang på gang. Også tak til alle de andre kollegaer der var med. Herligt at alle bidrog til en sjov, hyggelig og ikke mindst lærerig tur.
