Alle tillidsrepræsentanter i Fængselsforbundet var i november inviteret til møde i Nyborg fir at sætte fokus på problemerne i Kriminalforsorgen.
“Det er jo usædvanligt, at vi samler alle vores tillidsfolk fra hele landet. Men det er fandme også en usædvanlig situation, som Kriminalforsorgen står i!”
Sådan indledte Kim Østerbye sin tale til mødet, hvor 70 tillidsrepræsentanter sad klar til at diskutere krisen på Hotel Storebælt.
”Direktøren er mildest talt ikke begejstret for os. Han mener, at vi taler faget ned. Han tager helt fejl. Vi kunne ikke drømme om at tale faget ned. Vi forsvarer faget. Og når faget skal forsvares, så kræver det, at man gør opmærksom på problemerne,” sagde Kim Østerbye fra talerstolen.
Mødets formål var netop at drøfte situationen i Kriminalforsorgen, men også at blive enige om tre konkrete løsningsforslag til beslutningstagerne for at stoppe den krise, der tærer på alle.
Parolen for mødet og ordene på de badges, deltagerne fik uddelt var ”Vågn op, Thorkild!”
Hvad er problemerne?
For at man kan blive enige om løsningerne, skal der også være enighed om problemerne. Fængselsforbundet havde derfor inden mødet sendt en spørgeundersøgelse ud; blandt andet med spørgsmålet: ”Hvad mener du er den største problemstilling i Kriminalforsorgen lige nu?”
Den store vinder var ikke overraskende personalemanglen, men også den ufleksible vagtplanlægning og dårlig ledelse markerede sig.
Undersøgelsen blev fuldt op af en åben debat på mødet, hvor tillidsrepræsentanterne supplerede med oplevelser fra deres virkelighed.
De strukturelle problemer i Kriminalforsorgen blev også hevet frem i debatten som en af kæppene i hverdagshjulet i fængslerne.
”Reorganiseringen virker ikke endnu, og der er rigtig mange kollegaer, der støder ind i problemer med HR,” påpegede en tillidsrepræsentant.
”Jeg føler mig ikke set af mine chefer. De taler ikke med os mere, de kender os ikke,” sagde en anden.
Et andet omdrejningspunkt var fastholdelse og rekruttering. Hvad gør ledelsen for at fastholde de medarbejdere, der tager slæbet lige nu? Hvad gør den for at stoppe personaleflugten?
”Arbejdsgiveren spørger ikke, hvorfor man vil stoppe i jobbet. De spøger bare hvornår,” sagde en deltager.
At det er svært at få øje på, at der er en vej ud ad krisen, blev opsummeret med ordene: ”Vi fodrer hunden med dens egen hale.”
Hvad gør Fængselsforbundet?
Hvad er Fængselsforbundets rolle, når der er krise i Kriminalforsorgen? Forbundssekretær Bo Yde Sørensen fortalte på mødet om det arbejde, forbundet lægger hver eneste dag for at råbe politikerne op gennem dialog og i medierne.
”Der er ingen tvivl om, at politikerne hører os. Om de så har tænkt sig at reagere, er en anden sag,” sagde han og takkede for kampgejsten på mødet. ”Jeg glæder mig over den kampånd, trods de forhold der hersker. Det er præcist det, der kendetegner et stærkt forbund.”
Tre initiativer
Som afslutning på mødet formulerede deltagerne en fælles udtalelse med tre løsningsforslag:
For det første: Vis tillid til den uniformerede gruppes faglighed, inddrag personalet i beslutningerne og giv os fleksibiliteten tilbage i vagtplanlægningen.
For det andet: Fasthold erfarne medarbejdere. Drop nærigheden og giv os en løn, som flytter noget.
For det tredje: Styrk rekrutteringen af nye betjente. Opret en skole i Jylland og drop SU under uddannelsen af nye betjente.
Forslagene blev efter mødet sendt til justitsminister Søren Pape Poulsen, Folketingets Retsudvalg, Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde og medierne.
Af Maria Hamilton
