Det giver en skæv arbejdsfordeling, når to ud af tre fængselsbetjente i Sønder Omme Fængsel er kvinder.
Der tales tit om kønsfordeling på arbejdspladser. Er der mere snak og sladder, hvis der er overvægt af kvindelige kollegaer? Og er tonen mere hård, hvis der er flest mandlige?
I udgangspunktet er der ikke forskel på, hvilke opgaver man kan udføre som mandlig eller kvindelig fængselsbetjent. Men urinprøver og personvisitationer skal udføres af personale af samme køn.
Det giver nogle udfordringer i Sønder Omme Fængsel. Her er der udelukkende mandlige afsonere, men ud af fængslets 70 fængselsbetjente er der 44 kvinder og 26 mænd. Det svarer til 63 procent kvinder og 37 procent mænd, hvilket lige nøjagtig er modsat tallet på landsplan.
Det optimale ville være, at der var en lille overrepræsentation af mænd i et fængsel med mandlige indsatte. Men det er svært, for man skal heller ikke sige nej til gode folk, der kommer
Ifølge tal fra Kriminalforsorgen er der aktuelt 1.888 fængselsbetjente, hvoraf 1.190 er mænd og 698 er kvinder.
Tillidsrepræsentant Bettina Vikkelsø fortæller, at der er dage med ganske få mænd på arbejde. Og så får de travlt: “De bliver forstyrret i deres arbejde rigtig mange gange. Vi ved alle sammen, hvor frustrerende det kan være at blive distraheret midt i noget sagsarbejde:”
Bettina Vikkelsø henviser til, at mændene på lige fod med kvinderne har andre opgaver. Herunder sagsbehandling, der kræver, at man fordyber sig og sætter sig ind i den indsattes sag.
Afbrudte arbejdsgange
En af de mandlige kollegaer på fængslet, der kender til problemstillingen, er Klaus Friis.
”Jeg er jo ikke ked af opgaverne med urinprøver og personvisitationer, og det er ikke et problem at have kvindelige kollegaer. Problemet er, når man er for få til at løse opgaven med visitationer og urinprøver. Man bliver bare mere afbrudt i sine arbejdsgange som mand end som kvinde, fordi man har den ekstra tjans,” siger han.
Han nævner også, at der det seneste år er strammet meget op på sikkerhed omkring udgange. Det betyder, at de stort set ikke sender indsatte på udgang, uden de aflægger en urinprøve.
“Det er tit, man skal væk fra sin afdeling for at hjælpe andre steder. Ved en urinprøve kan der godt gå lang tid. Hvis han ikke kan første gang, og lige skal prøve en fem-seks gange før det lykkes, så bliver man afbrudt mange gange,” siger Klaus Friis.
Svært at finde løsning
Både Bettina Vikkelsø og Klaus Friis nævner, at det er svært at finde en løsning. For køn må ikke være afgørende, når man skal ansætte. En mulighed kunne være at sikre et minimum af mænd på tjenesteplanen hver dag. Men det vil give bagslag i form af, at vagtplanen vil være mere låst, og at man ikke uden videre kan bytte vagt med en kollega, hvis man har brug for at holde fri.
”Det optimale ville være, at der var en lille overrepræsentation af mænd i et fængsel med mandlige indsatte. Men det er svært, for man skal heller ikke sige nej til gode folk, der kommer,” siger Klaus Friis.
Bettina Vikkelsø er enig. ”Vi må håbe, det retter sig lidt op med tiden,” siger hun. Institutionschef i Sønder Omme Fængsel Anne Therkelsen anerkender, at mandlige fængselsbetjente kan blive bedt om at hjælpe til med opgaver væk fra den afdeling, hvor de er postbesat.
“Vi er opmærksomme på kønsfordelingen af ansatte i fængslet, blandt andet når vi rekrutterer, så vi sikrer den bedste balance. Derudover er et tæt samarbejde med institutionstillidsrepræsentanten vigtigt for at sikre de bedste løsninger.”
Hun fortsætter: ”Det er vigtigt at bevare den nuværende fleksibilitet – eksempelvis i forhold til at ønske og bytte vagter – i videst muligt omfang bevares. Det er nemlig min vurdering, at et godt arbejdsmiljø og en god trivsel i Sønder Omme er meget nært forbundet med den nuværende fleksibilitet,” siger Anne Therkelsen.
