03.10.2024

Reception for Michael Techou

“Man må bøje sig i støvet.”

Sådan lød ordene fra institutionschef Lea Bryld i forbindelse med Michael Techous 40 års jubilæum den 11. januar.

Og vi er enige. Michael har igennem sin tid i Kriminalforsorgen sat sig spor som en god kollega. Han er altid til at regne med og taler gerne kollegaernes sag. Meget af hans tjeneste har Michael forrettet på Blegdamsvejens Arrest, hvor han nærmest er at betragte som fast inventar både på tjeneste og til sociale sammenkomster.

Han har for tre år siden taget fører trøjen på, og fungerer nu som tillidsrepræsentant på Blegdamsvejens Arrest.

Der er måske nogle enkelte kollegaer, der ikke helt får det til at hænge sammen, at en mand med tjenestenummer 1795 allerede har 40 års jubilæum. Men Michael berigede postvæsenet med sit glade væsen i seks år, før han startede i Kriminalforsorgen.

Et stort tillykke med jubilæet.

Fængselsforbundet Område Hovedstaden

Erik H. Larsen