04.12.2024

Patientsikkerheden halter i fængslerne

Alt er ikke, som det skal være med sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen. Styrelsen for patientsikkerhed har udstedt påbud til næsten halvdelen af de institutioner, som de besøgte.

Et parallelt sundhedssystem. Sådan karakteriserer fængselssygeplejerskernes tillidsrepræsentanter deres arbejdsplads i to artikler i Fagbladet Sygeplejersken sidste år.

De taler om et system, som ikke fungerer efter de samme principper, som resten af sundhedssystemet i Danmark. Et system med selvopfundne procedurer, ulovlige medicinskabe, manglende instrukser og pressede arbejdsforhold.

Sygeplejerskerne står ikke alene med kritikken. Styrelsen for Patientsikkerhed har besøgt 17 fængsler og arresthuse og udstedt påbud til syv af dem.

Styrelsen vurderer, at der har været ”større” eller ”kritiske” problemer med patientsikkerheden. Der har eksempelvis været problemer med medicinhåndtering, journalføring og uklare instrukser fra ledelsen.

Fængselsbetjentene er lus mellem to negle
Også det uniformerede personale oplever store problemer med sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen.

Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Søbysøgård Fængsel, Niels Jensen, fortæller, at de har fået påbud fra Arbejdstilsynet om for høje følelsesmæssige krav, og at mange netop listede medicinhåndteringen som en grund til dette.

”Der opstår mange konflikter, når vi skal udlevere medicin, fordi vi står i en mellemposition, hvor vi har et ansvar, men ikke rigtig handlerum eller fleksibilitet, så vi kan gøre noget ved konflikten,” siger han.

Fængselsbetjentene har fire gange en halv time hver dag til at udlevere medicinen. Men det er ikke altid, det går helt glat.

”Der kan opstå en konflikt, hvis den indsatte kommer to minutter for sent, så må vi ikke udlevere medicinen. Nogle af de indsatte bliver rasende, hvis de ikke kan få deres medicin, eller hvis der mangler noget i æskerne,” siger Niels Jensen.

Opstår der spørgsmål eller problemer, skal fængselsbetjentene kontakte sygeafdelingen inden for almindelig arbejdstid og en vagtlægeordning udenfor.

”Der opstår mange konflikter, når vi skal udlevere medicin, fordi vi står i en mellemposition, hvor vi har et ansvar, men ikke rigtig handlerum eller fleksibilitet, så vi kan gøre noget ved konflikten,” siger Niels Jensen fra Søbysøgård Fængsel

”Et andet eksempel på en konflikt, der i mine øjne kunne undgås er, når der mangler en pille, som vi ved, den indsatte får hver eneste dag. Så må vi ikke give en af dem fra de andre dage og lade sygeplejersken fylde op dagen efter. Vi skal kontakte sundhedspersonalet. Om aftenen er det vagtlægen, vi skal kontakte, og så skal vi måle den indsattes værdier og plotte dem ind i den mail, vi sender for at spørge, om vi må give ham en identisk pille fra et andet rum. Imens sidder den indsatte måske bare og venter på den beroligende pille, han får hver aften og bliver sur på os over, at det er så omstændigt,” siger tillidsrepræsentanten og forklarer, at de alle har været på et kursus, der hedder lægens medhjælper, og hvor de lærer at måle værdierne.

”Jeg synes, instrukserne er ekstremt firkantede, og vi er konstant en lus mellem to negle og har svært ved at løse de konflikter, der opstår. Vi får opgaver og ansvar, men ingen fleksibilitet eller handlerum,” siger Niels Jensen.

Tina Ising: ”Vi er udfordret”
Kriminalforsorgen er opmærksom på, at sundhedsområdet skal styrkes. Til Fagbladet Sygeplejersken siger chef for Koncern Resocialisering, Tina Engelbrecht Ising: ”Overordnet er sundhedsbetjeningen i Kriminalforsorgen udfordret, fordi det mange steder er vanskeligt at få tilstrækkelig bistand fra læger og sygeplejersker, og fordi reglerne for opbevaring og håndtering af medicin giver særlige udfordringer i fængsler og arrester. Vi vil naturligvis gerne være sikre på, at alle vores institutioner lever op til gældende regler og praksis. Derfor er vi i tæt dialog med vores områder for at sikre det.”

Af Søren Gregersen og Maria Hamilton


14 MILLIONER KRONER EKSTRA
Regeringen har forsøgt at komme Kriminalforsorgen i møde med en merbevilling på 13,6 millioner kroner til merudgifter til håndtering af medicin- og sundhedsbetjening.