Der har været flere voldsomme overfald mod fængselsbetjente inden for kort tid. En kvindelig fængselsbetjent blev udsat for et groft overfald i Randers Arrest midt i juni.
Tilsvarende var der to overfald i Enner Mark Fængsel, hvor to fængselsbetjente blev angrebet af den samme banderelaterede indsatte.
Også i Nyborg Fængsel blev to fængselsbetjente overfaldet af banderelaterede indsatte ved to forskellige episoder. Desuden skete der et voldeligt overfald i Maribo Arrest. Her blev en fængselsbetjent bidt i benet af en indsat.
Opdatering: Den 11. juli blev flere fængselsbetjente overfaldet med spark og slag i Aarhus Arrest af to indsatte. Overfaldet skete, da den ene indsatte skulle flyttes væk fra arresthuset.
Læs også: Volden stiger mod fængselsbetjente