Selvom den lukkede afdeling i Nørre Snede Fængsel fungerer som et lukket fængsel, er afdelingen ringere finansieret og dårligere bemandet end de øvrige lukkede fængsler.
Tillidsrepræsentant Morten Carøe er frustreret over cowboyløsninger og kollegaer, der er pressede, fordi der mangler ressourcer til at drive den lukkede afdeling i Nørre Snede Fængsel.
”Hvis det der hegn havde været en ringmur i stedet for, så havde vi været et lukket fængsel, og så var der fulgt flere penge med de indsatte, vi modtager,” siger tillidsrepræsentanten og peger op på det hegn, der omkranser ’lukket i åbent,’ som den lukkede afdeling i Nørre Snede hedder.
Nørre Snede modtager indsatte fra både Enner Mark, Nyborg og Storstrøm Fængsel. Men fordi det ikke er et ’lukket fængsel’, men et ’lukket i åbent’, må de ikke modtage kategori 2-fanger.
”I praksis er mange af vores indsatte kategori-2 indsatte, selvom de på papiret er kategori 3,” siger Morten Carøe.
Interimistiske løsninger
På afdelingen viser han, hvordan der for nyligt er blevet banket en væg op over natten, fordi der var konflikt mellem banderelaterede indsatte.
”I de lukkede fængsler kan de sektionere efter behov. Sådan er vores fængsel bare ikke indrettet,” siger han og viser et meget interimistisk køkken, der tilhører afdelingen på den ene side af væggen.
Det er formiddag, da Morten Carøe viser rundt på afdelingen, og de indsatte burde være på arbejde. Men også her halter driften.
”Vores beskæftigelse har ikke fungeret 100 procent de sidste to år, vi mangler tre værkmestre. Så lige nu er 30 af de indsatte hjemme på afdelingen, og det belaster personalet,” siger han.
Der er tre betjente på arbejde til to afdelinger med 15 indsatte og en med 13, der alle er hjemme på afdelingen. Det er ikke nok, så der er tilkaldt hjælp fra forstærkningsholdet.
Fra kategori to til tre i et snuptag
Helle Vestergaard er en af de kollegaer, der mærker presset.
”Vi har en indsat, hvor det er nødvendigt, at vi er tre, som åbner celledøren. Det er svært, når vi kun er tre på arbejde,” siger hun og undrer sig over kategoriseringen af fanger.
”Vi kan ofte se, at en indsat har været kategori 2 om morgenen, når de forlader for eksempel Nyborg Fængsel, og så er de kategori 3, når de kommer til os. Vi skal løfte de samme opgaver som i et lukket fængsel, men vi bliver ikke anerkendt for det. Det undrer mig for eksempel, at vi ikke får supervision,” siger Helle Vestergaard.
For Morten Carøe er Helle Vestergaards frustrationer ikke overraskende.
”Jeg får tit mails fra mine kollegaer om, at nu har de modtaget en kategori 2-fange igen. Jeg synes, man burde flytte fangerne eller betale det, de koster,” siger han.
Frustrationerne bliver ikke mindre af, at økonomien i Midt- og Nordjylland for tiden er sådan, at der skal spares flere millioner kroner.
”For at rette op på underskuddet skal vi i Nørre Snede levere 3,4 millioner kroner. Til min fortvivlelse har man valgt at skære yderligere i vores postbesættelse. Jeg må sige, at Thorkild Fogdes ord ’Tryg på arbejde og stolt hjem’ er meget langt fra at ramme den følelse, vi går til og fra arbejde med lige nu,” siger Morten Carøe.
Lad pengene følge med de indsatte
Jacob Falkenby er enhedschef i den lukkede afdeling, og han mærker også presset på bemandingen, når de hårde indsatte havner i Nørre Snede.
”I Enner Mark, Nyborg og Storstrøm er de ressourcemæssigt gearet til at håndtere kategori 2-fanger, også på bemandingssiden. De kan godt tage fire betjente ud til en transport med en indsat, men det kan jeg ikke. Vi er dygtige til at drive et lukket fængsel, men vi mangler midlerne til det,” siger han.
Områdedirektør i Midt- og Nordjylland Una Jensen, mener på sin side ikke, at man kan sammenligne den lukkede afdeling med et rent lukket fængsel: ”De indsatte, som afsoner i den lukkede afdeling i Nørre Snede, er visiteret til de sikkerhedsmæssige forhold, der er gældende der. De bevillinger, der gives til de forskellige typer af pladser beror på flere faktorer. På den baggrund kan man ikke umiddelbart sammenligne en lukket afdeling i et åbent og et fængsel, der ude-lukkende består af lukkede pladser.”
Af Maria Hamilton