Selvom hundeførerne udfører ‘the dirty work’, får narkohunden Cæsar stadig et venligt klap med på vejen fra de indsatte.
Snuden er på arbejde. Lige nu på celle 15. Den flyver hurtigt fra sengen til bordet til køleskabet, og hopper op i armene på sin fører, så den kan nå op mod loftet.
Her er der noget.
Cæsar er syv år og narkohund. Han har netop signaleret til sin fører, John Møller, og kollegaen Rasmus Poulsen, at der ligger noget gemt oppe under loftslemmen.
Rasmus Poulsen kravler derop med hele overkroppen. Benene hænger i luften og dingler. Den er god nok.
En håndfuld sølvpapirskugler med i alt 90 gram hash, 201 piller i en IKEA-plasticpose, en e-cigaret og en telefon dumper ned.
Det er ét af de helt store fund.
Et uundværligt samarbejde
De to hundeførere John Møller og Rasmus Poulsen er vant til at gå sammen. De er begge ansat i Sikkerhedsenheden i København, opererer på Fyn/Jylland og kører primært rundt til Enner Mark, Sønder Omme og Møgelkær Fængsel.
I dag er de kaldt ud på Møgelkær Fængsel: ”Det er helt unikt at samarbejde med en hund, og vi kan stole fuldstændigt på, at de finder, hvad end der er gemt. Det er en klar styrke, når vi som her er på et åbent fængsel med et stort areal,” siger Rasmus Poulsen.
De indsatte er kreative. Der kan gemme sig ulovlige genstande overalt. I bunden af shampooen, nede i torskerognen eller ovre på værkstedet. På trods af det er der fund hver eneste gang, hundeførerne er kaldt ud til et fængsel.
For Rasmus Poulsen er en vigtig del af jobbet også at lette arbejdet for sine kollegaer.
”Vi forsøger så vidt muligt at klare opgaven selv, så det ikke er nødvendigt at tilkalde en fængselsbetjent. Jeg er selv uddannet, og kan sagtens huske, hvor presset man kan være,” siger han.
Det er ikke hver dag, hundeførerne er rundt på fængslerne. Andre dage står på hundetræning, visitationsundervisning med elevhold eller at fortælle om arbejdet rundt i landet.
Uanset arbejdsopgaverne er dagens fund et godt eksempel på, hvor vigtigt samarbejdet med hundene er:
”I dag har vi sat en kæp i hjulet for narkohandlen på Møgelkær. Indtil videre. I sidste ende hjælper vi jo sådan set med misbrugsbehandlingen,” siger Rasmus Poulsen.
Fra hvalp til narkohund
Der ligger cirka 1.500 arbejdstimer i uddannelsen af en narkohund, som hundeføreren står for med oplæring fra en anden mere erfaren hundefører.
Midt i den proces står Rasmus Poulsen og hvalpen Tilde, der har boet og trænet sammen hver dag siden februar.
”Hun er stadig for urutineret i sit søg, og vi er kun nået til at træne med brun heroin og kokain. Vi gemmer det for hende, og når hun finder det, får hun en godbid. Sådan træner vi hendes motivation, og det er det allervigtigste for en narkohund,” siger Rasmus Poulsen.
”Det er hele tiden små steps, for der er ikke nogen træningsmanual, man lige kan slå op i. Det er bare om at samle erfaringer fra sine kollegaer.”
For Rasmus Poulsen er det derfor heller ikke helt uden nerver at være hundefører.
”Når hunden er et halvt år, skal den bestå en mentaltest. Her bliver de blandt andet testet i, om de kan håndtere høje lyde, såsom skud. Hvis de ikke består den, skal de kasseres og køres til avleren.”
”Jeg havde totalt tunnelsyn den dag. Jeg var så bange for, at jeg ikke fik hende med hjem igen. Nu havde vi jo lige vænnet os til hinanden,” siger Rasmus Poulsen.
Der ligger cirka 1500 arbejdstimer i uddannelsen af en narkohund.
Færre konflikter
Dagens store fund betyder, at den indsatte på celle 15 får håndjern på, og Rasmus Poulsen og John Møller følger ham op til isolationsafdelingen, hvor han skal visiteres.
Det sker i fuldstændig ro og mag.
”Vi har fundet nok til, at han skal overflyttes til et lukket fængsel. Det er en barsk realitet, for der mister han jo mange af de rettigheder, han har her i åbent regi,” fortæller Rasmus Poulsen.
Selvom de kommer rendende med hund og roder i de indsattes ting, mens de indsatte stadig ligger under dynen, er det sjældent, de mødes af sure miner.
”Selvom det er os, der udfører ’the dirty work’, har vi virkelig få konflikter. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det er hunden der udpeger de indsatte, og ikke os,” siger Rasmus Poulsen.
Under dagens opgave mødes Cæsar også af mange smil og velkendte hilsner. Det samme gør Rasmus Poulsen og John Møller.
